Strid om ordet klima

Tilhængere glæder sig over at klimaet blev tilføjet i traktaten. Ekspert kalder det »spin og snik-snak«.
Af Kenneth Haar
24. december 2007

»Vi ønsker at styrke den fælles klima-, miljø- og energipolitik i EU. Det er netop ét af elementerne i den nye reform-traktat.« Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale til Folketinget den 2. oktober.

Meningerne er ellers delte om klimaindsatsens status i den nye traktat. I programmet Debatten på DR2 den 22. november sagde talsperson for JuniBevægelsen Hanne Dahl at ordet »klima« end ikke optræder i den nye EU-traktat. Det fik EU-Parlamentarikeren Dan Jørgensen (S) til at reagere skarpt:

»Alle, der har fulgt arbejdet med den nye traktat ved, at klima nu skrives ind som et selvstændigt indsatsområde for EU,« sagde Dan Jørgensen dagen efter.

Klima med

Dan Jørgensen er ikke alene med sin tilfredshed. Også Margrete Auken (MEP for SF) glæder sig over traktatens formulering om klimaet:

»Især er det godt at bekæmpelse af klimaforandringer nu bliver en del af traktatgrundlaget,« skrev hun den 28. juni.

Dan Jørgensen kan da også pege på et konkret sted, hvor traktaten nævner klimaindsatsen. Det sker i kapitlet om målsætninger på miljøområdet. Den gamle målsætning om at fremme foranstaltninger »til løsning af de regionale og globale miljøproblemer« gentages, men nu med tilføjelsen »og navnlig bekæmpelse af klimaforandringer«. Med andre ord så pointeres det at klimaforandringer er et af de globale miljøproblemer EU skal forholde sig til.

Ligegyldigt

Hanne Dahl medgiver at ordet klima faktisk optræder i traktaten, men hun tillægger det ingen vægt:

»Hvor bliver der endda lovet bedre vejr? Ja, det gør man ved en helt igennem utroværdig og omfattende fremhævelse af en enkelt lille bisætning om »navnlig klima« som jo skal sættes i relation til traktatens mange øvrige mål og politikker,« siger hun.

NOTAT har spurgt ekspert i EU-miljøret, professor Peter Pagh fra Københavns Universitet, hvad tilføjelsen om klima betyder.

»Det er sådan noget der indføres i traktaten, når nogle bestemte emner kommer meget op i debatten. Det er præget af spin og snik-snak. Det fører hverken fra eller til,« siger Peter Pagh kontant til NOTAT.

Efter hans mening vil formuleringen hverken øge EU's kompetence eller evne til at bidrage til klimaindsatsen.

»EU har allerede kompetencen på klimaområdet. EU forhandlede Kyoto-protokollen, EU skrev under på Kyoto-protokollen, og EU laver i forvejen klimaplaner,« siger han.

Det standpunkt, at traktaten ikke giver nye beføjelser for klimaindsatsen, fik også tilslutning fra justitsminister Lene Espersen under et samråd i Folketingets Europaudvalg den 6. december.

Ikke i USA's forfatning

Selvom Dan Jørgensen mener at klimaet bliver et »selvstændigt indsatsområde«, så skal det ikke forstås sådan at EU får mere kompetence, præciserer han:

»Men ikke mindst JuniBevægelsen må jo være enige med mig i at når noget skrives i traktaten, så betyder det også noget. Ellers skulle jeg kende dem dårligt,« siger han.

»For år tilbage havde vi en diskussion om hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte. Den skal vi ikke have mere. Nu er det traktatfæstet at klimaforandringerne er et problem vi skal gøre noget ved. Og du ser jo ikke noget om klimaet i f.eks. den amerikanske forfatning,« slutter Dan Jørgensen.