USA's »trojanske« heste i Europa

De nye medlemmer mod øst opfatter sikkerhed og Europas rolle på en anden måde end de gamle. Hård sikkerhed har høj prioritet, og måske netop derfor er båndene til USA meget stærke.
Af Søren Riishøj
12. juni 2007

EU har efter udvidelsen både ændret sig indadtil og udadtil. Med den seneste udvidelse er EU'sydre grænser skubbet længere mod øst. Rus-land, Hviderusland, Ukraine og Moldova ermed ét blevet »nært udland«.

Især de nye EU-lande har presset på forat få en mere kontant og sammenhængende politik mod disse nye nabolande, ganske som Frankrig og Spanien har ønsket det i Middelhavsregionen og Finland i forhold til det nordlige Europa. Med Bulgariens og Rumæniens medlemskab har samarbejdet i Sortehavsregionen fået større betydning.

Naboskab

Først fra 2003 gik EU aktivt med på at få skabt en egentlig naboskabspolitik. Det skete i første omgang med en erklæring fra Kommissionen om det »bredere Europa«, og året efter blev den fælles naboskabsstrategi (ENP) offentliggjort. Disse to dokumenter blev i 2003 suppleret med en sikkerhedsstrategi for EU, og den er nært forbundet med den nye naboskabspolitik.

Nogen mener, at EU med udvidelserne og naboskabspolitikkerne har udviklet sig i retning af et »imperium«. En sammenslutning af et stort antal lande med et fælles center i Bruxelles, en stor pengekasse og et mindre militær til at udvide imperiets grænser – mod syd mod Sortehavsregionen, Balkan og Middelhavsregionen, eller mod øst mod Hviderusland, Ukraine og Georgien.

Udvidelsestræthed

Naboskabsaftalerne er indgået mellem EU og hvert enkelt naboskabsland og indeholder»aktionsplaner«, der typisk rækker tre-fem år frem.. Interessen for naboskabspolitikken skyldes i høj grad et ønske om at finde alternativer til fuldt medlemskab. Der hersker udbredt »udvidelsestræthed« i de europæiske befolkninger, og der tales om EU's stigende vanskeligheder med at absorbere flere medlemmer.

Hverken Tyrkiet eller Ukraine føler sig dækket ind af naboskabsaftalerne, heller ikke i den udvidede »ENP+« -udgave, også kaldet privilegeret partnerskab. Ukraine er ikke tilfreds med at rangere på linje medlande som Marokko og Tunesien, og tyrkerne gør opmærksom på at de søgte medlemskab længe før Ukraine.

Bånd til USA

Det er ikke nemt at opnå enighed i kredsen af EU-lande. Efter den seneste udvidelse består EU groft sagt af det oprindelige EU med Tyskland, Frankrig og Benelux-landene som kernen – og det »nye« Europa der udgøres af tidligere kommunistiske lande. De nye medlemmer mod øst opfatter sikkerhed og Europas rolle og fremtid på en anden måde end de »gamle«. Hård sikkerhed har høj prioritet, og måske netop derfor er båndene til USA meget stærke.

De nye EU-lande definerer udenrigs- og sikkerhedspolitik meget anderledes end de»gamle«. De deler for eksempel ikke de oprindelige EU-landes ønske om en mere selvstændig profil i forhold til USA.

USA's »trojanske heste«

Neokonservative i USA er begejstrede over det »nye« Europa som bakker op om amerikanske interesser i Irak og opstilling af et nyt missilforsvar, der angiveligt skal beskytte Europa og USA mod raketter fra »slyngel-stater« som for eksempel Iran.

I det »gamle« Europa støttes den politik kun af England og Danmark.

Krigen i Irak og missilopstillingen får ikke megen folkelig opbakning i befolkningerne i øst. I Polen viser meningsmålinger, at modstanden mod deltagelsen i krigen i Irak er større end i Danmark. Men udenrigspolitikken føres af de politiske ledere, og den holdes bevidst udenfor valgkampene.

Slovakiet er dog en undtagelse. Her har ministerpræsident Robert Fico erklæret, at hans regering ikke deltager i missilplanerne og agter at trække de slovakiske styrker ud af Irak.

Trussel fra Rusland

Den meget positive indstilling til USA i de fleste af landene har sine naturlige årsager. Især de baltiske lande og Polen har stærkt negative følelser overfor Rusland, som de fortsat oplever som en trussel.

Den polske regering har ligefrem luftet tanken om at få opstillet missiler rettet mod Rusland til gengæld for støtte til missil-programmet, ligesom polakkerne er gået i offensiven for at modarbejde de russiske gas- og olieinteresser.

Diplomatiske forhandlinger, FN-løsninger og kompromiser er ikke polakkernes kop te. Den nuværende regering i Polen under Kaczynski-brødrene hælder mere mod det nye højres tro på præventiv krig. Polakkerne og balterne ser med mistro på Tysklands og Frankrigs partnerskabspolitik overfor Rusland og modstanden mod krigen i Irak.

Ganske som Polen har også de baltiske lande protesteret mod det tysk-russiske projekt for ledningsføring ned gennem Østersøen, ligesom de aktivt støtter de lande i det gamle Sovjetunionen, for eksempel Georgien, der går imod russiske interesser.

Holder på NATO

Lige nu raser en »krig« mellem Estland og Rusland, fordi et mindesmærke for russiske soldaters kamp mod nazismen, er blevet fjernet. Rumænien støtter først og fremmest USA for at opnå mere økonomisk støtte – ikke mindst til de rumænske interesser i Moldova og Transdnjestr, der går i stik modsat retning af de russiske.

Af samme årsag er østeuropæerne og især de baltiske lande og Polen også meget skeptiske overfor et udvidet udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde indenfor EU. Kernen i sikkerhedspolitikken skal for dem være NATO med de tættest mulige relationer tværs over Atlanten.

Hvad er en trojansk hest?

Udtrykket »trojansk hest« stammer fra oldtidens Grækenland. Legenden siger at de græske krigere, som længe havde belejret bystaten Troja, først vandt slaget da de brugte et kneb mod den belejrede by. På forslag af den forslagne kong Odysseus fra øen Ithaka byggede de en gigantisk hest, som de rullede hen foran byporten, som om det var en gave til de belejrede.

Trojanerne tog hesten inden for byporten, og om natten væltede det ud med fjendens soldater der indtog byen. Udtrykket er brugt i årtier om franske statsmænds holdning til USA's nære allierede i Europa. Først om præsident Charles de Gaulles holdning til briterne i 1960'erne, siden om Chiracs holdning til de nye øst- og centraleuropæiske medlemslande, bl.a. da disse støttede USA's krig mod Irak.