Gasrør uden om Rusland – og mere atomkraft

Den tjekkiske regering vil åbne en bagdør for naturgas fra Centralasien til Europa uden om Rusland. For EU's kommende formandskabsland er adgangen til energi mindst lige så vigtigt som opfyldelsen af klimamål.
Af Staffan Dahllöf
1. november 2008

»Bæredygtig energipolitik« vil være en af de vigtigste prioriteringer når Tjekkiet den 1. januar overtager formandskabet i EU for det næste halve år.

Men begrebet vil få en lidt anden mening på tjekkisk, end på dansk.

»Spørgsmålet om energi er meget tæt på spørgsmålet om sikkerhed. Den som kontrollerer energien, kontrollerer økonomien, og den som kontrollerer økonomien, kontrollerer også politikken,« siger Marek Mora, departementschef i det tjekkiske statsministerium, med ansvar for udformning af regeringens Europapolitik.

I den danske debat optager opfyldelsen af EU's klimamål en stor plads. Men spørgsmålet er om dette tema, i den tjekkiske optik, mere bliver set som et luksusproblem for det »gamle Europa«. I hvert fald kommer svaret uden større diplomatisk tøven:

»Ja, det er sådan vi opfatter det.«

Den russiske bjørn

Den tjekkiske regering beskriver energipolitik som en trekant hvor miljøhensyn kun er den ene af de tre sider.

Konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed er de to andre og mindst lige så vigtige sider af sagen.

Europaminister og vicestatsminister Alexandr Vondra fra det borgerlige parti ODS tegnede dette billede i en tale på London School of Economics i maj i år: EU's mål om at reducere udslippene af kuldioxid indebærer at Tjekkiet bliver klemt på sin konkurrencedygtighed. Landet bliver stillet overfor et valg mellem naturgas og atomkraft. Og atomkraft siger regeringspartiet De Grønne nej til.

Konklusion:

»Enten må vi prøve at ændre EU’s klimapolitik, eller vi må vende tilbage i armene på den russiske bjørn, eller også falder regeringskoalitionen sammen,« sagde Vondra.

Embedsmanden Marek Mora taler mindre om at skrue ned på EU’s klima-ambitioner, men mere om at opnå nogle andre energipolitiske mål i løbet af foråret 2009.

Transkaspisk topmøde

Den tjekkiske ambition er at EU skal optræde samlet overfor Rusland, og samtidig få udviklet forsyningsveje for olie og gas uden om den russiske energigigant Gazprom.

»Der er kommet nye argumenter for at vi er nødt til at tale med én stemme,« siger Markek Mora med en slet skjult henvisning til konflikten i Georgien.

Problemet, set med den tjekkiske regerings øjne, er at Rusland har kunnet spille på EU-landenes forskellige nationale interesser:

»Der var en konkurrence om hvem som skulle være den første til at ringe og gratulere Medvedjev (den russiske præsident) med valgsejren. Det er ikke sådan vi fremmer vores fælles interesser.«

Det vil den tjekkiske regering have lavet om på. Strategien er blandt andet at få åbnet nye forsyningsveje for energi.

Marek Mora fortæller at regeringen i den forbindelse vil prøve at få arrangeret et ”europæisk-transkaspisk” topmøde med tre parter: EU, de gasproducerende lande Azerbajdjan, Kazakhstan og Turk­menistan, og de tre transitlande Georgien, Tyrkiet, og Ukraine.

»Vi ved I findes«

»Formålet med dette trepartstopmøde er at vise EU’s interesse. Nogle EU-lande er bange for at vi er ude på - hvordan skal jeg sige det - at provokere Rusland. Men det er ikke tilfældet. Vi vil markere over for transitlandene, og landene ved det Kaspiske Hav, at EU findes, og at vi ved de eksisterer,« siger Marek Mora, som pointerer at det handler om et nyt initiativ.

Det europæisk-transkaspiske topmøde skal ses som en udvikling af det påbegyndte Nabucco-projekt som går ud på at etablere en ny gasledning fra Centralasien og måske Mellemøsten, via Tyrkiet, til Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Østrig. Derfra vil gassen kunne føres videre i eksisterende europæiske rørledninger.

»Nabucco er et kommercielt projekt som er i gang, vi vil gå videre,« siger Marek Mora om den energipolitiske strategi som ikke kun udfordrer Rusland.

For der er ikke helt uproblematiske samarbejdslande i den anden ende af de ønskede rørledninger.

I Nabucco-projektet er Iran en af de tiltænkte leverandører, et forhold som den meget USA-venlige tjekkiske regering er ganske klar over.

»Iran er omtalt i Nabucco, det er rigtigt, men Iran er ikke en del af vores strategi,« siger Marek Mora.

Strømafbrydelse i Østrig...

Det sikkerhedspolitiske perspektiv, og den tilsvarende svage interesse for klimatiltag, er noget som den tjekkiske regering har opbakning til i det tjekkiske samfund, mener Davis Král, chef for tænketanken Europeum i Prag.

Men, siger han, der er også en voksende miljøinteresse:

»De Grønne er jo en del af regeringen, og det tjekkiske samfund er blevet rigere. Større grupper interesserer sig nu for klimaspørgsmål. Af geografiske grunde står Tjekkiet bare ikke særlig stærkt når det gælder vedvarende energi.«

Og så omtaler han den tjekkiske irritation over hvad man oplever som hykleri fra det atomkraftkritiske Østrig:

»Østrigerne har ikke nogen problemer med at købe elkraft fra Tjekkiet, men marcherer frem og tilbage ved grænsen i protest mod vores atomkraftværker. En tredages strømafbrydelse ville hjælpe lidt på den østrigske forståelse,« siger David Král.

Han tror at det tjekkiske formandskabs prioriteringer på energiområdet vil kunne føre til et samarbejde om atomkraft mellem interesserede EU-lande.

»Det er et område hvor Tjekkiet og Frankrig har sammenfaldende interesser,« påpeger han. u

Formandskab i EU

Fra 1. januar 2009 overtager Tjekkiet formandskabet i EU. Det varer et halvt år og går på skift mellem medlemslandene. Lige nu ligger det hos Frankrig, og efter Tjekkiet bliver det Sveriges tur.

Formandskabet giver mulighed for at sætte en dagsorden for EU. De fleste sager – nogle siger 80 procent – ligger fast på forhånd og er „business as usual“. 10 procent er i dette regnestykke reserveret nye emner som ikke kan forudses, eksempelvis finanskrisen eller krigen i Georgien. De sidste 10 procent er der hvor formandslandet har et spillerum.

Det kan ske ved at prioritere bestemte emner frem for andre, eller ved at lægge vægten på særlige dele af et prioriteret område. Formandskabet giver ikke større formel politisk indflydelse når statsledere og ministre mødes, men ikke mindst kan det få betydning at lede arbejdet i de hundredvis af arbejdsgrupper som forbereder ministerrådsmøderne.