NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvis Lissabon-traktaten er trådt i kraft, skal der vælges 751 politikere til EU-Parlamentet i juni 2009.
Hvis EU stadig styres efter Nice-traktaten, skal der kun vælges 736.
Uanset hvad der ender med at gælde, kommer Parlamentet på skrump, da der i dag er 785 pladser til de folkevalgte. Det skyldes en overgangsordning som blev udløst af at Rumænien og Bulgarien kom med i EU 2007, midt i en valgperiode.
For valget af danske EU-parlamentarikere får det ingen umiddelbar betydning hvorvidt der står Nice eller Lissabon på forsiden af traktaten.
Danmark skal efter næste valg have 13 pladser i Parlamentet (1 mindre end i dag), uanset hvilke regler der kommer til at gælde.
For andre lande spiller det en større rolle.
Frankrig, Storbritannien og Italien får også mere magt i Ministerrådet, om end ikke helt på den tyske måde, men de tre skal heller ikke afstå parlamentarikere sammenlignet med Nice-traktaten.
Til gengæld taber det halvstore Spanien 4 af sine 54 pladser i Parlamentet hvis det bliver Nice- og ikke Lissabon-fordelingen som sætter rammerne for det kommende valg.
Polen som blev et »taberland« i Nice-traktaten 2000, fik en lille kompensation i slutopgøret om Lissabon-traktaten.
Nice-reglerne giver plads til 50 polakker i Parlamentet (4 færre end nu) Lissabon-traktaten øger antallet til 51.
Ifølge Lissabon-traktaten skal der i fremtiden kun være plads til en kommissær fra to tredjedele af medlemslandene ad gangen. Der bliver altså kun stole til 18 af 27 medlemslande sådan som EU ser ud i dag.
Men den fremtid starter først i 2014. På det tidspunkt vil man også kunne beslutte at beholde den nuværende ordning med en kommissær fra hvert land, hvis alle måtte mene det er en god idé alligevel.
Hvis det til gengæld er Nice-traktaten som styrer, så skal der fjernes en eller flere stole allerede inden den 1. november 2009.
Hvor mange, og hvordan, er uklart.
I Nice-traktaten står kun at antallet skal være lavere end antallet af medlemslande, og at de nærmere detaljer vedtages af Ministerrådet med enstemmighed.
Ud fra et praktisk synspunkt ville det derfor være en fordel hvis Lissabon-traktaten enten var endelig vedtaget, eller erklæret helt død, senest den 31 december i år.
»Vi er i gang med at planlægge i forhold til tre alternativer; formandskab efter Lissabon-traktaten, efter Nice-traktaten og den mulighed at Lissabon-reglerne træder i kraft i løbet af selve perioden,« fortalte den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt på juni-topmødet i Bruxelles.
Hvis Lissabon er trådt i kraft som det var tænkt, kan han selv og udenrigsminister Carl Bildt nøjes med at servere kaffe til kollegerne på rådsmøderne i efteråret 2009.
Da vil topmøderne ledes af en fast formand (»EU-præsidenten«) og Udenrigsministerrådet af den høje repræsentant (»udenrigsministeren«) som også skal være næstformand i Kommissionen.
Hvis Nice-traktaten stadig gælder, skal de to svenskere lede forhandlinger fra bordenden.
Med hensyn til parlamentsvalget og Kommissionens størrelse vil det i princippet være muligt at vente med en afklaring helt frem til valget i juni 2009, og udnævnelsen af den nye Kommission senere på året.
I praksis bliver det valglovene i medlemslandene som kommer til at sætte en grænse for hvor længe man kan vente på besked om hvor mange der skal vælges.
EU-embedsmænd som NOTAT har talt med, nævner den 1. maj som en realistisk deadline, men kun som et gæt.
På juni-topmødet i Bruxelles var statsminister Anders Fogh Rasmussens en af de få som talte om datoer.
Med hensyn til parlamentsvalget bliver der brug for en afklaring senest den 1. april næste år, mente Fogh Rasmussen.