Østarbejdere presser irske fagforeninger
Den irske økonomis tilbagetur er en stor udfordring for fag-foreningerne. Deres modtræk er at kræve faglige rettigheder.
Af Kenneth Haar
4. september 2008
De irske fagforeninger frygter den nære fremtid. Dampen er ved at gå af den irske økonomi, arbejdsløsheden er stigende, og en stor gruppe migrantarbejdere fra de nye EU-medlemslande lægger lønnen under pres. Øverst på fagforeningernes ønskeseddel står derfor de faglige rettigheder, herunder reglerne om anerkendelse af fagforeninger.
100.000 østarbejdere
Tiden siden 2004 har nemlig budt på en kæmpe udfordring for de irske fagforeninger. Irland var ét af de lande som åbnede for migrantarbejdere fra de nye medlemslande uden forbehold, og da Irland var kendt som et vækstlokomotiv i fremdrift, valgte mange den vej. I rapporten Irish Labour Market Review 2007, skønnes det at ca. 100.000 fra de nye medlemslande arbejder i Irland. På ti år er den udenlandske andel af arbejdsstyrken vokset fra 2 til 16 procent af en arbejdsstyrke på 2,1 millioner. Mens fagforeningerne jævnligt hylder migrantarbejderne for deres bidrag til den irske økonomi, og hele tiden er på vagt over for udnyttelse af migrantarbejdere, er også bekymringen for irske lønmodtagere stor.
Massedemonstration mod udnyttelse
I perioden siden Irland åbnede for arbejdskraft fra de nye medlemslande, har det ikke skortet på eksempler på grov udnyttelse af øst- og centraleuropæere i Irland.
Mest kendt er konflikten på et irsk færgeselskab i 2005 hvor Irish Ferries fyrede 540 irere, og ansatte baltere i stedet – til en løn på omtrent 30 kroner i timen. Det vakte furore i Irland langt ud over fagforeningernes rækker, og fik hele 168.000 mennesker til at gå i demonstration i seks byer i december 2005. Irish Ferries måtte bøje sig på flere punkter, men konflikten hindrede ikke mange andre irske arbejdsgivere i at gøre omtrent det samme. Siden har beretninger om grov udnyttelse af østarbejdere været hverdag, og lønniveauet i Irland er under pres.
Udlændinge tager flest jobs
Ifølge en undersøgelse fra forskningsinstituttet ESRI fra april i år får lønmodtagere fra de nye medlemslande 10-18 procent mindre i løn end deres irske kolleger i samme fag, størst er forskellen blandt de højtuddannede. Og situationen vil blive skærpet fremover. Det går nemlig ikke så godt med den irske økonomi, og udsigterne er negative. Ifølge ESRI vil væksten i år være på 1,6 procent, og det er det laveste siden 1988. Ifølge statistik fra Central Statistics Office er arbejdsløsheden jævnt stigende, og nåede i maj i år 5,4 procent – det højeste siden 2000, og med udsigt til at udviklingen fortsætter. Dermed skærpes også konkurrencen om jobs, og statistikken peger i øjeblikket på en klar vinder. Quarterly National Household Survey fra den 5. juni i år, viser, at 90 procent af de nye jobs i Irland besættes af ikke-irere.
Krav om rettigheder
Fagbevægelsens vigtigste modtræk er at skærpe kravet om faglige rettigheder, og der er nok at slås for. I Irland er det ikke så lige til at opnå anerkendelse som fagforening. Irsk ret anerkender nemlig også »faglige organiseringer« der er oprettet af arbejdsgiverne, selv når de ansatte er medlem af en fagforening, og vil have denne til at repræsentere dem ved forhandlinger om løn- og arbejdsforhold. Irland er desuden det land i EU hvor det er lettest at fyre ansatte, og fagligt aktive nyder ikke den samme beskyttelse som i f.eks. Danmark. Selv om fagforeningernes medlemstal er vokset siden 2004, er procentdelen af fagforeningsmedlemmer på det irske arbejdsmarked faldet. Svaret på den udvikling er ifølge Jack O'Connor fra det største irske fagforbund SIPTU at udvide fagforeningernes ansvar ud over medlemskredsen:
»Vi har ikke råd til den luksus kun at tage os af vore egne medlemmer, og glemme alle andre. Det ville være opskriften på en katastrofe.«