Det store tilskudscirkus

Danmark sender nu 20 milliarder af sted til Bruxelles hvert år i medlemsbidrag. Godt 9 milliarder af dem kommer retur igen via landbrugsstøtte og andre støtteordninger. På europæisk plan regner man med at EU er involveret med penge i over 100.000 projekter pr. år.
Af Erling Böttcher
7. oktober 2009

Ingen ved helt præcist hvor mange puljer, fonde og støtteordninger som egentlig findes i EU-systemet og hvor mange projekter de forskellige ordninger rent faktisk støtter. Kommissionen kan ikke svare præcist på spørgsmålet, men henviser normalt til at ordningernes administration er uddelegeret til de enkelte lande. Og EU's revisorer ved det heller ikke rigtigt. De kritiserer i hver eneste årsrapport at området åbenbart er ustyrligt. I hvert fald har revisorerne 14 år i træk afvist at godkende EU's regnskab netop fordi man ikke kan garantere for de underliggende transaktioners rigtighed. Det er især puljer, fonde og støtteordninger som volder problemer, fordi ordningerne er centralt fastsatte i Bruxelles, men oftest administreres decentralt i de enkelte lande.

Hvis man vil vide besked, må man derfor frem med lommeregneren og anslå svarene ud fra de forudsætninger man kan skaffe sig kendskab til. NOTAT gør i det følgende et forsøg på at regne ud hvor mange glade støttemodtagere som egentlig findes rundt om i Danmark og Europa. Regnestykket viser at over 100.000 projekter årligt kan glæde sig over en check fra Bruxelles.

1/3 af budgettet til regional udvikling

EU-Kommissionens danske kontor udgiver en publikation ved navn Tilskudsoversigten. Der er nævnt ca. 170 programmer, lån, og tilskudsordninger. Ifølge forordet er det blot en introduktion til de vigtigste ordninger. Der er ikke medtaget fiskeristøtte og landbrugsstøtteordninger, som er et helt andet og langt større støtteområde både hvad angår penge og antal støttemodtagere.

Dertil går 44 procent af EU's budget.

8 procent af EU-budgettet går til støtteordninger for vækst og beskæftigelse, og 33 procent går til de såkaldte strukturfonde som skal støtte mindre udviklede regioner og områder, og som derfor har størst betydning for de enkelte regioner og kommuner.

Strukturfondene er socialfonden, regionalfonden, landbrugsfonden og fiskerifonden. Her anvendes årligt 300 milliarder kroner, og heraf modtager Danmark årligt knap 2 milliarder kroner (se tabel 1).

Disse midler administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen hvor man kan finde den afsluttede oversigt over projekter i den seneste 7 års EU-budgetperiode år 2000-2006.

NOTAT's optælling af registeret viser at 731 projekter blev støttet fra regionalfonden, og under socialfonden fik andre 1685 projekter støtte i perioden 2000-2006. Det er i alt 2416 projekter over 7 år, hvilket giver et gennemsnit pr. år på 345 projekter, alene for regional- og socialfondsstøtten.

Hvis man sætter de danske tal i forhold til den samlede årlige udgift på EU-plan, giver det den formidable sum af over 50.000 projekter rundt om i Europa som årligt modtager EU-støtte. Mindst.

Minimumstal

Dette tal dækker alene de 33 procent af EU's budget som går til strukturfondene. Hertil skal lægges et mindst lige så stort antal projekter under de øvrige 67 procent af EU-budgettet. I alt må man derfor regne med at EU er involveret i langt over 100.000 projekter rundt om i EU-landene.

Det skal understreges at de 50.000 årlige projekter alene under regional- og socialfonden er et regneeksempel. Ingen ved det præcist. Men der er tale om et minimumstal fordi midlerne i den nuværende periode 2007-2013 er væsentligt højere end i perioden 2000-2006. Men det kan ikke tælles op endnu, da denne 7 års periode kun er i sin begyndelse.

Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens register er der i øjeblikket kun bevilget penge til foreløbig 196 projekter i Danmark.

11 procent af pengene kan ikke spores

Det er ikke let at styre 100.000 projekter. Den enorme mængde projekter som EU styrer via sine forskellige programmer, vækker kritik hvert eneste år. I seneste revisionsrapport for året 2007, står der at man ikke kan gøre rede for 11 procent af udgifterne. Man kan for eksempel ikke finde ud af hvad 312 millioner kroner er brugt til i EU's strukturfonde og hvad 380 millioner kroner er brugt til i fonden for udvikling af landdistrikter.

Ikke desto mindre godkendte EU's revisorer regnskabet for 2007, efter at man 14 år i træk havde nægtet at godkende regnskabet. Det skete efter et politisk pres for at undgå den negative PR-effekt. Men der var i årets revision ingen forskel i det kritiserede i forhold til de år hvor regnskabet ikke blev godkendt.

14.588 kroner pr. familie

Danmark betaler nu 20 milliarder i årligt medlemskontingent til EU, mens vi fra EU hvert år modtager 9.148 milliarder kroner.

Det betyder at hver enkelt af de 5,5 millioner danskere betaler 3.647 kr. til EU. En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn skal således hvert år betale 14.588 kroner til EU. Nogle af dem er så heldige at få lidt af pengene tilbage igen i form af landbrugsstøtte eller projektstøtte.

Fælles for alle støtteordninger er at de erstatter nationale støtteordninger. Det er ikke tilladt de enkelte lande selv at støtte regionale eller sociale udviklingsformål – det ville blandt andet være i strid med EU's regler om statsstøtte.

Derfor må der kun og kan der kun ansøges om støtte i EU hvis man vil have midler til regional og lokal udvikling. På den måde er støttesystemet stærkt centralt styret, selv om det administrative er lagt ud til medlemsstaterne.

Skal flage 1 uge om året

Systemet sikrer også at det bliver EU som lægger navn til som den glade giver. I hver eneste projektpulje er der stramme regler som skal sikre reklame-effekten. Her er nogle eksempler:

• Alle informations- og pr-foranstaltninger rettet mod støttemodtagere, potentielle støttemodtagere og offentligheden skal indeholde EU's logo, en henvisning til enten 'Den Europæiske Fond for Regionaludvikling' eller 'Den Europæiske Socialfond', samt sloganet 'Vi investerer i din fremtid'.

• Hvis projektet resulterer i en investering, hvortil de samlede omkostninger udgør mere end 375.000 kr., skal tilskudsmodtager sætte et skilt op på stedet om at projektet er støttet af EU.

• De regionale kontorer som forvalter EU-støtte er forpligtet til flagning med EU-flaget hvert år i en uge. I årsrapporterne som kontorerne skal indsende til EU-Kommissionen, redegøres for hvordan og hvornår dette er sket.

Tabel 1:

Støtte fra EU's fonde i 2008:

Socialfonden 509 mio.

Regionalfonden 509 mio.

Landbrugsfonden 710 mio.

Fiskerifonden 192 mio.

I alt 1.920 mio.

(Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen (www.ebst.dk) + Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (www.dffe.dk)