Domstolen får mere magt

Hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, får Domstolen flere områder at dømme på.
Af Åge Skovrind
11. februar 2009

Hvis nogen synes at EU’s Domstol har for meget at skulle have sagt, så er den dårlige nyhed at mere er i vente. I hvert fald hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget. Lissabon-traktaten vil nemlig føre til en markant udvidelse af Domstolens rolle.

Den vigtigste grund er at hele det retspolitiske område nu bliver gjort til ”normalt” EU-samarbejde. Hidtil har de mest følsomme områder – det politimæssige og strafferetslige samarbejde – haft en mellemstatslig karakter. Beslutninger skal træffes i enighed og er ikke underlagt EU-retten. EU’s Domstol har derfor ingen kompetence til at tolke eller omstøde beslutningerne.

Fælles strafferammer

Det bliver ændret når – eller hvis – Lissabon-traktaten træder i kraft. Traktaten afskaffer det mellemstatslige samarbejde om retspolitikken, den såkaldte søjle 3. Det betyder at lovene fremover vedtages med flertalsafgørelser, og at det bliver op til EU’s Domstol at fortolke EU’s politi- og straffelove, og afgøre om medlemslandene er ihærdige nok med at efterleve dem.

Traktaten går endda endnu videre. Den giver for første gang EU mulighed for at fastsætte minimumsstraffe for menneskehandel, narkosmugling, overgreb mod børn og andre grænseoverskridende forbrydelser, herunder ”organiseret kriminalitet”. Uenigheder om fortolkningen og efterlevelse af sådanne forbrydelser og straffe er altså på vej til at være en sag for EU’s Domstol. En opgave for Domstolen kunne for eksempel blive at definere nærmere hvad det diffuse begreb ”organiseret kriminalitet” dækker over.

Den danske undtagelse

I øjeblikket har alt dette ingen betydning for Danmark. Den retlige undtagelse betyder nemlig at Danmark kun er med i den del af det retlige samarbejde som foregår mellemstatsligt – det vil sige det samarbejde som ikke længere eksisterer efter Lissabon-traktaten.

Men den folkeafstemning som regeringen har bebudet, kan ændre dette. Et flertal af de politiske partier argumenterer netop for at afskaffe den retlige undtagelse fordi den – med Lissabon-traktaten – stiller Danmark udenfor det politimæssige og strafferetlige samarbejde.

Ikke udenrigspolitik

Lissabon-traktaten indebærer med andre ord at alle EU-love kan prøves ved Domstolen. Dog med undtagelse af det udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske samarbejde. Her er Domstolens kompetence begrænset til at afgøre om udenrigspolitiske initiativer er i strid med EU-samarbejdets øvrige kompetencer.

Domstolen får heller ikke kompetence til at blande sig i politiets arbejde i de enkelte lande, eller hvordan man opretholder lov og orden og beskytter den indre sikkerhed.

Alle EU-institutioner

Domstolens virkefelt dækker i dag retsakter fra Rådet, Kommissionen og EU-Parlamentet. Med Lissabon-traktaten vil også retsakter vedtaget af Det Europæiske Råd kunne prøves af EU’s domstol.

Det Europæiske Råd er populært sagt EU’s topmøder som normalt afholdes fire gange årligt. Det består af EU-medlems­staternes stats- og regeringschefer samt formanden for Kommissionen. Det Europæiske Råd har til opgave at ”tilføre Unionen den fremdrift der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægge de overordnede politiske retningslinjer herfor.”

Hvad Domstolens nye kompetence i praksis vil betyde, har EU-ekspert Marlene Wind svært ved at forestille sig.

»Domstolen vil aldrig blande sig i udenrigspolitik eller spørgsmål om traktatændringer og optagelse af nye medlemslande. Måske kunne man forestille sig, hvis et land overskrider nogle grundlæggende rettigheder og skal lægges på is, at Domstolen kunne prøve gyldigheden af en sådan beslutning,« siger hun med henvisning til den gang Østrig blev udsat for en diplomatisk boykot i 2000, efter at det højrepopulistiske Frihedsparti kom med i regeringen.

I forhold til den gældende traktat tilføjer Lissabon-traktaten desuden at retsakter vedtaget af EU’s organer, kontorer og agenturer vil kunne prøves af Domstolen.

Hurtigere bøder

Domstolen behøver heller ikke vente så længe med at idømme et medlemsland en bøde for ikke at overholde en EU-lov.

Som reglerne er nu, skal Kommissionen sende en ”begrundet udtalelse” hvis man mener at et medlemsland ikke overholder reglerne. Den skal præcisere hvordan et medlemsland ikke har levet op til kravene og give landet en frist til at svare. Dette udgår, samtidig med at Kommissionen i en ny paragraf får mulighed for, så snart den indklager et medlemsland, at foreslå en ”passende bøde”.

Det vil formentlig lægge større pres på medlemslandene til at efterleve direk­tiverne. U

Charteret om Grundlæggende Rettigheder

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder har i øjeblikket status som en politisk erklæring. Med Lissabon-traktaten bliver Charteret retsligt bindende og dermed underlagt EU-retten.

I den forbindelse har det været flittigt diskuteret om Domstolen vil begynde at dømme til fordel for retten til liv, arbejde, uddannelse, sociale rettigheder og alle de andre individuelle rettigheder som er indskrevet i Charteret.

Formelt udvider Charteret ikke Unionens eller Domstolens magt.

»Dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fællesskabet og Unionen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne,« står der sort på hvidt paragraf 51.

Alligevel har Polen og Storbritannien insisteret på at få en særlig protokol om Charteret. Her slås det fast at Charteret ”på ingen måde skaber rettigheder, der kan håndhæves juridisk i Polen eller i det Forende Kongerige”, med mindre disse lande har sådanne rettigheder i deres nationale lovgivning.

EU-ekspert Marlene Wind er ikke i tvivl om at Domstolen i sine afgørelser vil tage højde for de vidtgående rettigheder som er fastlagt i Charteret.

»Det kan ikke undgås, at Charteret vil udvide Domstolens rolle, selv om politikerne giver det modsatte billede. Allerede nu refererer Domstolen til det i sine afgørelser. Det vil forstærkes når det bliver retligt bindende,« siger hun.

Hun understreger at Domstolen kun kan dømme med henvisning til Charteret på de områder hvor EU i forvejen har kompetence.

Men samtidig peger hun på at EU-retten allerede i dag angår næsten al lovgivning.

»Det kommer an på hvordan EU-retten udvikler sig. Lovgivning om ligebehandling kan få en bredere anvendelse. Historien viser at der når det handler om grundlæggende rettigheder, så er domstolen meget ekspansiv i forsøget på at beskytte borgernes rettigheder.«

Nye områder, mere magt

1. Politi- og strafferet bliver til EU-ret

2. Charteret for Rettigheder bliver retsligt bindende og får dermed større betydning for Domstolens afgørelser

3. Domstolens virkefelt udvides til Det Europæiske Råd (topmøderne) og alle EU’s kontorer og agenturer

4. Hurtigere adgang til at idømme bøder til medlemslande