NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er fem krav som EU-lande skal opfylde for at bruge fællesvalutaen euro.
Men der er kun to krav som skal overholdes løbende. De to krav gælder i og for sig alle 27 EU-lande. Men kun medlemmerne af euroklubben kan straffes for at bryde reglerne – i hvert fald i teorien.
Det første krav er, at den offentlige gæld ikke må overstige 60 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Belgien og Italien har aldrig opfyldt dette krav, selv om de kom med i klubben fra starten. Syv af de nuværende 15 eurolande befinder sig på den forkerte side af gældsgrænsen, og flere er på vej.
Den seneste officielle gennemgang er fra sommeren 2008 inden finanskrisen brød ud for alvor i Europa, og inden redningsplaner og stimulanspakker blev sat i værk. Siden da er den offentlige gældssætning vokset ganske meget.
Her går det foreløbig lidt bedre – på papiret. I juli i år var der ingen direkte grænseovertrædere i klubben, om end Frankrig var meget tæt på (–2,8), og ventes at overskride grænsen næste år. I praksis får det imidlertid næppe nogen betydning.
Da NOTAT henvender sig til Finn Østrup, lektor på Institut for finansiering ved handelshøjskolen CBS, for at høre hvilke statistiske oplysninger om Stabilitetspagten, der giver det aktuelle billede, svarer han spontant:
»Hvis jeg var dig ville jeg bruge min energi til noget andet. De regler er ude af kraft og har været det længe.«
Sådan kom det ikke til at gå. Ministerrådet nægtede at efterkomme Kommissionens anbefaling. Der var ikke politisk stemning for at straffe de to store.
Det kom der en retssag ud af, men vigtigst var, at en ny og blødere fortolkning af stabilitetspagten senere så dagens lys.
Så skulle der være plads nok til nogle ekstraudgifter.
Men derudover skal der også tages hensyn til faktorer som regelbryderen selv mener er udgifter til gode formål.
Disse blev beskrevet som bidrag til at »fremme international solidaritet« og bidrag til at nå »europæiske politiske mål, navnlig Europas forening«.
I virkeligheden handlede det især om at omkostninger i forbindelse med den tyske genforening som skulle regnes som en acceptabel forklaring på et finansielt underskud.
På topmødet den 15-16. oktober 2008 mindede deltagerne hinanden om at anvendelsen af stabilitets- og vækstpagten »bør afspejle de exceptionelle omstændigheder som vi oplever, sådan som reglerne heri foreskriver det.«
Da Kommissionen den 26. november præsenterede sit forslag til en stimulanspakke var bundlinjen at medlemslandene skal ekspandere sig ud af krisen ved at afsætte 1,5 procent af BNP til investeringer, støtteordninger og/eller skattelettelser.
Det vil umiddelbart sende mindst fem eurolande på den forkerte side af underskudsgrænsen »Irland, Grækenland, Italien, Frankrig, og Portugal.
»Det er helt til grin. Det vi har set med redningspakkerne til bankerne er hvordan alle stater har været meget ivrige til at påtage sig mere gæld. Stabilitetspagtens regler har ikke haft nogen som helst betydning. Når det kommer til stykket, gør landene hvad de vil. Kommissionens udspil er mest politisk pynt,« siger Finn Østrup på CBS.
Dog kan de fem konvergensregler stadig have en betydning som tærskel til euroklubben. De kan bruges som argument for at sige nej til et land der ønsker at komme med i euro-klubben, og på den måde blive et redskab til at tvinge disse lande til at føre en bestemt økonomisk politik.
Blandt andet af den grund vil der gå rigtig lang tid inden det ekstremt gældsplagede Island kan lukkes ind i klubben »hvis islændingene skulle ønske det en dag, og hvis man vil kræve adgangsreglerne overholdt. Det samme gælder de baltiske lande, Polen, Ungarn og Tjekkiet.
Og måske også Danmark:
»Med de nye økonomiske tal, og med garantiforpligtelser til bankverdenen vil Danmark måske heller ikke være kvalificeret til euromedlemskab selv om der skulle være en politisk interesse for det,« siger Finn Østrup.
Litauen var i foråret 2008 tættest på at blive næste medlem.
Danmark og Storbritannien har et formelt forbehold for deltagelse. Sverige står udenfor efter en folkeafstemning i 2003, hvor 56 procent stemte nej. Formelt set sker det ved at den svenske krone »flyder« uden at være knyttet til kursen for euroen. Men Sverige har ikke bedt om, og har aldrig fået, en formel undtagelse. Kommissionen og Centralbanken (ECB) påpeger regelmæssigt at Sverige ikke opfylder sine krav, senest i maj og juni 2008.
– Lav inflation – maksimalt 1,5 procent højere prisstigning end i de tre EU-lande med den laveste inflation i det seneste år. Den aktuelle tærskel er 3,2 procent på basis af den lave inflation i Malta, Holland og Danmark.
– Rentekontrol – maksimalt 2,0 procent højere rente end den lange rente i de tre lande med den laveste inflation. Den aktuelle tærskel er 6,5 procent baseret på værdier for Malta, Holland og Danmark.
– Underskud – maksimalt 3 procent budgetunderskud og 60 procent statsgæld i forhold til BNP (bruttonationalproduktet).
– Vekselkurs – den nationale valuta må under to år ikke have bevæget sig mere end 15 procent over eller under kursen på euroen.
(Kilde: ECB's konvergensrapport 2008)
Tilladt undskyldning for at overskride gældsgrænsen: at det går den rigtige vej.
Tilladte undskyldninger for at overskride 3 procents budgetunderskud:
(...) potentiel vækst, fremherskende konjunkturbetingelser, gennemførelsen af politikker som led i Lissabon-dagsordenen (at fremme konkurrencekraft –red.) og politikker til fremme af forskning udvikling og innovation.
Desuden:
(...) finansielle bidrag til at fremme international solidaritet eller bevare dem på et højt niveau og nå europæiske politiske mål, navnlig Europas forening (...)
(Kilde: Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22-23. marts 2005)
Af alle EU-lande er det for tiden kun Storbritannien og Ungarn som Kommissionen har et kritisk øje på. Ingen af de to lande har dog aktuelt et ønske om fuld eurodeltagelse.
Men det er historie nu.
Ifølge Kommissionens økonomiske prognose fra den 3. november 2008 vil Frankrig og Irland overskride 3 procentgrænsen næste år, måske også Spanien og Portugal. Men den prognose tager ikke højde for de forskellige redningspakker eller de statslige udgiftsøgninger som er vedtaget eller på vej.