Budgetkontrol og traktatændring = Dansk folkeafstemning?

EU arbejder på at skabe en permanent EU-lånepulje til trængte økonomier, og på at indføre sanktioner mod alle EU-lande, der ikke overholder stabilitetspagten. Betyder det, at vi skal have en folkeafstemning i Danmark?
Af Henrik Guldborg Bøge
28. december 2010

I foråret 2010 blev EU-landene enige om at skabe en lånepakke på 750 mia. euro, der kan hjælpe kriseramte økonomier. For at få del i hjælpen skal landet reducere sit offentlige underskud så meget, at det holder sig indenfor rammerne af stabilitetspagten, eller også skal de øvrige lande overbevises om, at det pågældende land er godt på vej dertil. I øjeblikket befinder de fleste EU-lande sig langt fra statbilitetspagtens regler om maksimalt budgetunderskud på tre procent og en gæld på maksimalt 60 procent af BNP, så reglerne for adgang til lån er skrappe.

Lånemekanismen udløber i 2013, men det står allerede nu klart, at denne løsning ikke er tilstrækkelig. For det første er det langt fra alle lande, der har bidraget til puljen. Og nogle lande, som f.eks. Tyskland, har bidraget med uforholdsmæssigt meget. Derfor vil især Tyskland både have lavet ordningen permanent i EU-regi, og samtidig sikre sig, at EU-lande, der ikke er med i Euroen, også kan straffes økonomisk, hvis ikke de overholder stabilitetspagten. Hvordan et sådant strafregimente skal implementeres i praksis, er dog endnu et stridsspørgsmål, og vil blive forsøgt afklaret på topmødet i december 2010.

Budgetstyring

Allerede nu er der mulighed i traktaten for, at medlemslandene kan samordne deres økonomiske politikker, og at det er Ministerrådet, der kan styre denne samordning.

Derfor er der ikke behov for en traktatændring for at gennemføre en sådan foranstaltning, og dermed heller ikke noget umiddelbart juridisk argument for at sende det til folkeafstemning i Danmark. Det kræver blot, at alle lande er enige. En fælles behandling af forslag til landenes finanslove er da også blevet vedtaget i september 2010, og træder i kraft næste år.

Men udgangspunktet er, at hvis ikke det enkelte lands budget overholder reglerne fra stabilitetspagten, kan landet idømmes bøder fra EU. For lande, der allerede er med i Euroen, vil der ikke være tale om yderligere kompetencer til EU med en sådan bødeordning. En bødeordning er derfor umiddelbart mulig at gennemføre for disse lande, så længe de blot selv tilslutter sig den.

For lande, der ikke er med i Euroen, er der derimod tale om kompetenceoverdragelse til EU, hvis EU kan pålægge landene de bøder, som Eurolande bliver pålagt, hvis de ikke overholder stabilitetspagten.

Folkeafstemning og budgetstyring?

Dette ser imidlertid ud til at blive imødegået ved, at lande, der ikke er med i euroen, ikke bliver tildelt bøder, men i stedet kan få tilbageholdt tilskud fra EU, svarende til størrelsen på den bøde, de ellers ville være blevet tildelt.

På den måde undgår man måske at overdrage kompetence til EU, men konsekvensen bliver nøjagtig den samme: EU kan straffe alle medlemsstater, der ikke overholder vækst- og stabilitetspagten.

Ifølge Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen burde dette i sig selv være grund nok til at tage en folkeafstemning:

»Det er et klart brud på euroundtagelsen, hvis vi kan få inddraget det samme beløb i vores indtægter fra EU, som Eurolandene skal betale i bøde. F.eks. vil statsministeren ikke udelukke, at der kan blive stillet konkrete krav til vores arbejdsmarkedspolitik, og vores pensionsalder. Derfor må dette føre til folkeafstemning i Danmark.«

Der har endda været tale om at kunne fratage landene deres stemme i Ministerrådet, men denne løsning er umiddelbart blevet skrottet efter pres fra en række EU-lande – ikke mindst, fordi det ville betyde overdragelse af kompetence til EU, og dermed med stor sikkerhed udløse en folkeafstemning i flere EU-lande, herunder Danmark.

Der er altså politiske argumenter for en folkeafstemning, hvis Danmark skal kunne straffes for ikke at overholde stabilitetspagten. Men juridisk er det ikke sikkert, det er nødvendigt.

En permanent lånepulje

Som nævnt har EU allerede en lånepulje på 750 mia. euro, der udløber i 2013. Det kan lyde som mange penge, men det er ikke meget mere, end der måske vil skulle til for at redde f.eks. Spanien, et af EU's mest kriseramte lande, hvis landet skulle komme i tilsvarende problemer, som Grækenland var i foråret 2010.

Imidlertid er det ikke politisk uproblematisk at indføre en permanent lånepulje, idet Tyskland nægter at lade den nuværende ordning, der udløber i 2013, fortsætte, med mindre den bliver skrevet ind i selve traktaten. Baggrunden for Tysklands holdning skal findes i en frygt for, at Tysklands forfatningsdomstol vil kende ordningen ulovlig efter tysk ret, hvis ikke den er indskrevet som en del af EU's traktater. Desuden er der også bekymring i Tyskland for, at det bliver Tyskland som EU's stærkeste økonomi, der vil bidrage med mest til redningspakken, hvis ikke det bliver skrevet i traktaten.

Planen er netop nu, at Rådet, Parlamentet og Kommissionen kan nå til enighed om en model senest i sommeren 2011, hvorefter traktatændringen kan ratificeres af de enkelte medlemslande senest medio 2013. Denne deadline er vigtig, da den nuværende lånemekanisme udløber på dette tidspunkt.

Folkeafstemning om lånepuljen?

Derved bliver der åbnet op for, at der kan komme folkeafstemninger i en række medlemslande, hvilket dog er et kardinalpunkt for langt de fleste EU-ledere at undgå. Derfor lægges der også op til, at traktatændringen skal gøres så lille og præcis som mulig.

Som det er nu, er det dog ikke tilladt for medlemsstaterne at hæfte for hinandens gæld (TEUF 125), hvilket vil være en umiddelbar forudsætning for at indføre en egentlig EU-lånepulje. Hvis dette ændres, vil der være tale om en overdragelse af kompetence til EU og dermed automatisk folkeafstemning i Danmark og muligvis også en række andre lande.

Derfor sigter Rådet efter at undgå at ændre på denne artikel. Hvordan dette præcis vil komme til at ske, er stadig uafklaret, men EU's præsident Herman van Rompuy ventes at fremlægge et forslag til løsning på topmødet i december 2010.