NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
På sit møde den 10. august 2010 gav Kommissionen Deutsche Bahn lov til på visse betingelser at overtage bus- og togselskabet Arriva, der blandt andet har tog- og buskørsel i Danmark og her driver alle de vestjyske baner samt banerne Århus-Viborg-Struer og Århus-Herning-Skjern.
Kommissionen skønner ikke, at tilladelsen vil påvirke konkurrencen i Danmark, hvor DSB stadig har hovedparten af alle vigtige toglinjer. Noget tilsvarende gælder Storbritannien, Holland, Polen og Sverige, hvor Arriva også driver jernbaner.
En betingelse for tilladelsen er dog, at Deutsche Bahn skiller sig af med Arrivas bus- og togaktiviteter i Tyskland.