NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel fik næsten alt det, hun kom efter på EU-topmødet i Bruxelles den 28.-29. oktober.
En ny mekanisme skal spænde et sikkerhedsnet ud under overforgældede eurolande. Alle kommer til at betale på en eller anden måde hvis et land risikerer at gå fallit. Men sådan et sikkerhedsnet kan kun strikkes sammen, hvis det bliver tilladt i følge EU-samarbejdets grundlæggende spilleregler, Lissabon-traktat.
Det er ikke tilfældet i dag. Artikel 125 i traktaten forbyder EU at hæfte for landes, eller regioners eller offentlige myndigheders forpligtelser. Der var derfor, at forårets redningspakke for Grækenland blev lavet som en midlertidig løsning, hvor de enkelte lande, men ikke EU som sådan, lovede at støtte op om den fallerede græske økonomi hvis nødvendigt.
Den midlertidige redningsplan for en græsk bankerot udløber 2013. Hvis den bare skulle forlænges risikerer den tyske regering at få den beslutning underkendt af landets magtfulde forfatningsdomstol. Lignende redningsaktioner i fremtiden skal derfor bygges ind i selve EU-systemet. Så nu skal traktaten til forhandling – igen.
I den forbindelse vil Tyskland samtidigt sikre sig maksimal ”budgetdisciplin” fra alle medlemslande. Dem der ikke lever op til kravene på budgetunderskud og gæld skal kunne straffes hurtigere og hårdere end i dag. Det er de øvrige lande i hovedsagen med på.
Forslag fra Kommissionen og fra en arbejdsgruppe (”task force”) under formanden for EU’s topmøder Herman Van Rompuy, om skærpet overvågning af medlemslandenes økonomier, og hurtigere afklapsninger blev vinket igennem af stats- og regeringscheferne på topmødet i Bruxelles. Selve vedtagelse af de forskellige stramningsforslag forventes at ske i midten af næste år.
Et problem med de kommende overvågnings- og afklapsningsbestemmelser, set med tyske øjne er, at lande udenfor euro-området ikke vil blive berørt, i hvert fald ikke hvis stramningerne skal gennemføres allerede i sommeren 2011. Til den tid vil en genforhandlet traktat næppe være trådt i kraft.
Tyskland – med støtte fra Frankrig – havde derfor foreslået at alle lande som opfører sig ”økonomisk uansvarligt” skal kunne afstraffes ved at miste stemmeretten i Ministerrådet. Det vil også kræve en traktatændring.
Men det var lige en tand for meget, for andre deltagere på topmødet. Sågar kommissionsformanden José Manuel Barroso kaldte udspillet urealistisk og uacceptabelt. Her sagde også statsminister Lars Løkke Rasmussen fra, selv om han i løbet af et døgns tid nåede at indtage forskellige holdninger til traktatændring; fra blankt nej til at det nok bliver nødvendigt.
Hvor stor eller lille de kommende traktatændringer skal blive vil stats- og regeringscheferne vende tilbage til allerede på det næste topmøde i december i år. Forslaget om afstraffelse ved fratagelse af stemmeretten kan derfor igen komme på tale kort før jul.
Et andet og kildent spørgsmål er, hvordan landene skal kunne gå med til traktatændringer uden folkeafstemninger. Det risikerer at vælte spillet. For den danske regeringen bliver det også en øvelse i at argumentere for traktatændringer, som gør det mere bindende at være med i euro-samarbejdet end i dag og for, at Danmark skal skifte kronen ud med euroen. Foreløbig har Lars Løkke Rasmussens sagt at alle lande – også Danmark – skal kunne afstraffes, hvis man fører en alt for lempelig økonomisk politik.
I en hurtig melding efter topmødet fæstede SF’s EU-ordfører Pia Olsen Dyhr sig ved, at medlemslandende ikke må blive frataget deres stemmeret i EU og ”at alle medlemslande får indflydelse på den økonomiske politik.” (Se www.anp.se) Hun sagde videre, at traktatændringer, som nu er på bordet, ikke ser ud til at kræve en folkeafstemning. Hvis den vurdering holder, tyder det på, at der bliver bredt flertal i folketinget for at sige ja til de foreslåede stramninger af euro-samarbejdet. Hvornår de samme partier vil gøre op med det danske euroforbehold, er mere uklart.
Læs Topmødets officielle konklusioner