NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Poul Nyrup erklærede i år 2000, at euroen ville være en forsikring mod spekulation, men dette viste sig ikke helt at holde stik. I dette nummer kan du læse om Tysklands visioner for løsningen på krisen gennem strammere EU-regulering af økonomien, om Spaniens store økonomiske problemer.
Nummeret giver en god indgang ti...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT forsøger vi at opklare nogle af begreberne og at kaste lys over det politiske spil om økonomien i Europa.
Ifølge nogle euro-tilhængere viser finanskrisen at Danmark bør afskaffe kronen. Det skal nok blive en interessant debat at følge. Euroland - økonomi- og valutaunionen - er blevet sam...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT spørger vi om hvordan det er gået, i dag, næsten fem år efter indtrædelsen af de nye medlemslande i EU.
Den største enkeltbegivenhed i EU's historie er uden tvivl udvidelsen med de mange nye medlemslande, over to omgange, 1. maj 2004 med 10 lande og 1. januar 2007 med to lande mere.
Da ...
Læs mere
BANKER. En falliterklæring fra centralbankens side. Sådan lyder kritikken af ECB’s pengepolitik fra Rasmus Hougaard, der er økonom og formand for foreningen Gode Penge. En dansk pendant til Positive Money, der kæmper for at reformere det internationale pengesystem.
Kritikken retter sig mod det store o...
Læs mere
Den finske økonomi har store problemer, oplyser Jyllands-Posten den 18. november 2015 i artiklen »Dyster diagnose for Europas syge mand«.
Fra 2014 og til 2015 er det finske bruttonationalprodukt faldet med 0,7 procent, hvilket er ringere endnu end udviklingen i Grækenland. Og den finske eksport er faldet 10 procent si...
Læs mere
Kun hvis alle lande overholdt pagten om et underskud på max. tre pct. af deres økonomiske formåen, kunne EUROland få et langt og lykkeligt liv, og stormændene i Bruxelles deres nattesøvn.
Men alt var ikke vel i EUROland. Kongeriget Frankrig havde rod i økonomien, og bunden kunne snart skimtes i skatkis...
Læs mere
Udviklingen i en række euro-lande efter 2008 har (langt om længe) fået de fleste uafhængige økonomers øjne op for, at EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMUen) i 1999 blev etableret på et forkert grundlag og kom til at omfatte alt for mange lande.
Euro-landene har ikke tilnærmelsesvist en så e...
Læs mere
Da den anden verdenskrig nærmede sig sin afslutning, indkaldte den amerikanske regering til en international konference i byen Bretton Woods nær den canadiske grænse. Heri deltog de den gang 44 lande, der deltog i krigen sammen med amerikanerne.
Den amerikanske dollar var på det tidspunkt den eneste valuta, hvis værdi...
Læs mere
Den tyske økonomiprofessor og finansekspert Wilhelm Hankel foreslår i sin nye bog ”Die Eurobombe wird entschärft” (Eurobomben desarmeres) et valutasystem, der er mindre stift end det nuværende – for passer euroen overhovedet til noget land?
De nuværende økonomiske problemer er for en stor del skabt af valutasystemet s...
Læs mere
For nyligt meddelte den tyske udenrigsminister, at kun en statsdannelse på længere sigt vil kunne skabe den stabilitet, som vil være forudsætning for en redning af euroen. Konklusionen afslører således, at en egentlig føderal stat skulle have været grundlaget for den fælles valuta. Forblændet af ideologi va...
Læs mere
»Det ville ikke være ønskeligt, men jeg lover, at der også ville være fordele«, udtaler Berlusconi om en tilbagevenden til liren. Italien ville kunne devaluere sin valuta og blive konkurrencedygtige på det internationale marked, siger han og drager paralleller til italiensk øk...
Læs mere
Hvis et land kommer ud i et underskud, der overstiger de fastsatte grænser, skal der udskrives valg, så det bliver befolkningerne selv og ikke hverken EU-Kommissionen eller EU's 27 regeringschefer, der skal afgøre, hvad et land skal gøre.
Det skriver professor Christen Sørensen i en gennemgang af Finanspagten, der net...
Læs mere
ASSYMETRI. Det grundlæggende problem i den nuværende krise er, at Euroen blev dannet med en række lande, som ikke udgjorde, hvad økonomer kalder en optimal valutazone, hvor udviklingen i økonomierne passer sammen, og hvor landenes op- og nedgangsperioder er i trit med hinanden....
Læs mere
Hvis en tænketank i London får ret i sine forudsigelser, får Eurozonen ikke nogen lang levetid. Ifølge Jyllands-Posten for 4. januar 2012 siger tænketanken Centre for Economic and Business Research i London, at der er 99 procent sandsynlighed for, at Eurozonen bliver opløst inden år...
Læs mere
Onsdagens krisetopmøde i Bruxelles endte med en beslutning om at nedskrive de private bankers fordringer på den græske stat med 50 procent og med beslutninger om en række finansielle tiltag, som skal forhindre en akut gældskrise i andre lande - primært Italien.
Til det akutte krise...
Læs mere
Sådan spørger den tyske historiker Hans-Joachim Voth i Der Spiegel 29.8.2011 i artiklen »Europa ist mehr als der Euro«. Voth underviser i virksomhedshistorie på det anerkendte Pompeu Fabra universitet i Barcelona.
Voth fastslår som så mange andre, at Euroens hovedproblem er, ...
Læs mere
Den tyske forbundskansler Angela Merkel fik næsten alt det, hun kom efter på EU-topmødet i Bruxelles den 28.-29. oktober.
En ny mekanisme skal spænde et sikkerhedsnet ud under overforgældede eurolan...
Læs mere
Det tysk-franske forslag lægger op til en traktatændring senest 2013 med et konkret forslag at tage stilling til i foråret 2011. Formålet er at få indført den "budgetdisciplin" som reglerne for valutaunionen ØMU hidtil ikke har ført til. ØMU'ens spilleregler kaldet Sta...
Læs mere
Estlands regering meddeler at den udsætter overgangen til euroen et år, fordi landets inflation løber for stærkt.
»Vor nye euro-dag er nu 1. januar 2008,« siger Estlands premierminister Andrus Ansip og uddyber meddelelsen i en pressemeddelelse, hvori det blandt andet hedder:
...
Læs mere
For at formindske sit store offentlige underskud har Grækenland besluttet at hæve afgifterne på tobak og alkohol. Man vil også hæve momsprocenten fra 18 til 19 og gøre skattekontrollen mere effektiv, skriver Financial Times 1.4.2005.
Grækenlands underskud i 2004 var på hele 6,1 procent – dobbelt så meget som de ...
Læs mere
I en oversigt fra Berlingske Tidende for 4. 4. 2005 får vi endnu en gang at vide, at Danmark klarer sig aldeles storartet uden for Euro-området.
Mens hele 10 af de 12 Euro-lande har underskud på deres offentlige budgetter, ligger Danmark på en sikker førsteplads med et overskud på 2,8 procent af bruttonation...
Læs mere
De syv partier i Riksdagen fik 30 millioner til deling, heraf 1 million kroner i grundstøtte og resten fordelt efter størrelse. De sp...
Læs mere
Interessen for danske statsobligationer er stigende på grund af Danmarks stærke økonomi, der kan ses på baggrund af de tyske økonomiske problemer.