Fra Lotto til Akropolis

Efter flere års kreativ bogføring, må grækerne bruge fantasien for at betale regningen. Men uden nye billige lån går det ikke.
Af Sven Skovmand
30. april 2010

Grækenland har gigantiske problemer. Statens underskud var i 2009 12,7 procent af landets årlige indtjening – bruttonationalproduktet. Arbejdsløsheden er stor, og gælden forventes i 2010 at komme op på 125 procent af bruttonationalproduktet. Ingen er i dag i tvivl om, at den græske krise er dyb. Men sådan så det faktisk ikke ud for bare et år siden.

Så sent som i april 2009 meddelte den græske regering således, at statens underskud ville komme til at ligge på 3,7 procent af landets bruttonationalprodukt. Det viste sig at være mere end tre gange så stort. Og de græske oplysninger om økonomien har stort set været forkerte lige siden landet blev medlem af Eurozonen i 2002.

De forkerte oplysninger

Det er blandt andet sket gennem samarbejde med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Ifølge New York Times har banken gennem årene hjulpet Grækenland med at maskere en lang række lån på en måde, så de ikke optrådte i landets statistik. Men nu er regnskabets time kommet, og den græske regering er tvunget til at være kreativ for at finde pengene.

Grækenland har således givet banken pant i den regionalstøtte, som landet får fra EU. Også indtægterne fra en række lotterier er afsat. Det samme gælder de afgifter, der skal betales for brug af det græske luftrum.

Den græske regering ønskede også på et tidspunkt at pantsætte indtægterne fra Akropolis. Det mødte dog så stor modstand fra arkæologerne, at man måtte opgive tanken!

Papandreou skal rydde op

Der skal ryddes op i Grækenland, og opgaven ligger hos landets nye socialdemokratiske statsminister Georgios Papandreou.

Han kom til magten på en række løfter om sociale forbedringer, som han ikke kan holde. Tværtimod har han nu foreslået, at momsen sættes op fra 19 til 21 procent, at afgiften på alkohol og tobak forhøjes med 20 procent, og at der lægges en ekstra afgift på 60 øre pr. liter benzin.

Derudover vil han forhøje pensionsalderen, skære dybt i offentligt ansattes feriepenge, nedskære antallet af offentligt ansatte og styrke kontrollen med inddrivelse af skat. Med dette program har Papandreou vundet EU's tillid. Problemet er, at det ikke er nok.

Grækenland har nemlig brug for penge, rigtig mange penge. For at lukke hullet i statskassen og for at betale de stigende udgifter til renter af landets gæld.

Hvor danske statsobligationer kan sælges for en rente på cirka 3,5 procent, skal grækerne betale over 6 procent for at få solgt deres obligationer.

De andre landes problemer

Derfor har Grækenland brug for billige lån fra de andre EU-lande. Men de er svære at få. Især går den tyske regering imod at yde direkte hjælp.

For nok er Grækenland et lille land, som det vil være overkommeligt at hjælpe. Men andre og større EU-lande har tilsvarende problemer. Det gælder Portugal og Irland, og det gælder Spanien og Italien. Og især de to sidste lande er så store, at hjælpeaktioner kan blive endda meget dyre.

Men det giver også problemer at lade være med at hjælpe. Ifølge Der Spiegel for 22. februar 2010 har de tyske banker et tilgodehavende på cirka 220 milliarder kroner i Portugal, cirka 240 milliarder i Grækenland, 915 milliarder i Italien, 1240 milliarder i Italien og 1310 i Irland.

Hvis ikke der findes en løsning, kan tyske banker opleve en alvorlig krise. Foreløbig har euro-landene besluttet at yde Grækenland bilaterale lån.

(Læs om det tyske forslag om oprettelse af en europæisk valutafond på www.notat.dk)

Euro'ens skæbnetime

Allerede inden euro'en blev indført i 2002, forudså flere eksperter, at den ville have svært ved at overleve en økonomisk krise. Blandt dem var den kendte amerikanske økonom Milton Friedman, der i 1998 udtalte:

»Euroen vil ikke kunne overleve en finansiel krise. Og Euro-samarbejdet vil sandsynligvis bryde sammen om ti år,« sagde han.

En bemærkelsesværdig udtalelse fra en mand, der er tilhænger af en stram pengepolitik – netop det som euro-reglerne er præget af.

I dag slutter en række økonomer sig til kritikken af Euro-samarbejdet.

Tyskland er problemet

I Financial Times for 22. februar siger den kendte spekulant og milliardær, George Soros, at en isoleret indsats, som den Grækenland gennemgår, ikke er tilstrækkelig til at redde euro'en.

»Midlertidige løsninger kan klare Grækenlands problemer, men hvad med Spanien, Portugal, Italien og Irland? Disse lande udgør en så stor andel af Euroland, at de ikke kan reddes på denne måde«, siger han.

I Soros's øjne skal der langt strammere regler til, hvis redningsaktionen skal lykkes.

Kommentator i Financial Times, Gideon Rachman, går endnu videre i en artikel den 23. februar. Han siger åbenlyst, at EU-landenes passivitet kan skabe problemer for ikke alene eurozonen, men også EU-samarbejdet i det hele taget.

Kan de træde ud?

I Børsen den 18. december 2009 kommer den amerikanske økonom Martin Feldstein ind på muligheden af, at lande som Spanien, Grækenland og Irland kan træde ud af eurosamarbejdet og igen få deres egen valuta. Det vil give dem mulighed for at få en lavere valutakurs og dermed større konkurrenceevne.

Han erkender, at dette vil være både politisk og økonomisk risikabelt, men at det også vil indebære betydelige omkostninger at forblive i eurozonen.

»På et vist punkt vil de manglende muligheder for at håndtere de hjemlige økonomiske problemer inden for ÿMU-rammerne måske kunne bringe et eller flere lande frem til den konklusion, at disse omkostninger simpelthen er for høje,« slutter han.