Alle venter på Karlsruhe

Dom fra den tyske forfatningsdomstol kan afgøre euroens skæbne.
Af Sven Skovmand
3. oktober 2012

Den 12. september kan blive en afgørende dag for euroen og dermed også for samarbejdet i EU. Den dag tager fem mænd og tre kvinder fra den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe nemlig stilling til, om Finanspagten er i overensstemmelse med den tyske grundlov. Og siger de nej, kan det blive umuligt at fastholde euro-samarbejdet i sin nuværende form.

Men hvem sidder i domstolen, og hvorfor har den så stor magt?

Domstolens betydning hænger sammen med nyere tysk historie. Først førte den enerådige kejser Tyskland ind i Første Verdenskrig. Det efterfølgende demokrati – Weimar-republikken – var ikke stærkt nok til at forhindre, at nazisterne under Adolf Hitler udnyttede den nød og arbejdsløshed, som fulgte efter den store verdenskrise i 1930’erne. Og Hitler førte tyskerne ind i endnu en ødelæggende krig.

Disse erfaringer førte til, at man ved udformningen af den tyske grundlov besluttede at skabe et stærkt og selvstændigt organ, som kunne sikre, at de demokratiske spilleregler blev fulgt. Det blev forfatningsdomstolen, der fungerer ved siden af de almindelige domstole, og som hovedregel er bemandet med folk fra universitetsverdenen. Den nuværende formand, Andreas Vosskuhle, kommer således fra en post som rektor ved universitetet i Freiburg im Breisgau.

Måtte vente i tre måneder

Domstolen i Karlsruhe nyder enorm respekt blandt tyskerne. Derfor måtte de tyske politikere pænt finde sig i, at domstolen den 10. juni meddelte, at den havde behov for at undersøge EU’s pagter grundigt, inden den tog stilling.

Det skete på trods af, at et helt overvældende flertal i Forbundsdagen havde godkendt både Finanspagten og den efterfølgende stabilitetsmekanisme, der skal kunne yde støtte til ikke blot stater, men også banker.

Domstolens meddelelse kom efter, at den tyske CSU-politiker Peter Gauweiler havde klaget over Forbundsdagens beslutning sammen med det tyske venstreparti og 12.000 enkeltpersoner, der havde skrevet under på opfordring af organisationen Mehr Demokratie, der omtales andetsteds i dette blad. Og hvor det i Danmark er umådelig svært at klage over politiske afgørelser til domstolene, går det både let og hurtigt i Tyskland.

I første omgang meddelte domstolen, at den regnede med at kunne svare i løbet af et par uger. Men der kom til at gå hele tre måneder. Og nu venter alle spændt på, hvad der skal ske.

Hvad bliver betingelserne?

De færreste venter, at domstolen helt vil afvise både Finanspagten og stabiliseringsmekanismen. Men domstolen kan stille en række betingelser, som kan blive ganske vanskelige for de tyske politikere at opfylde.

Domstolen har i forvejen gjort det sværere for Angela Merkel at handle i euro-krisen, fordi den i en kendelse har erklæret, at visse afgørende beslutninger kun kan have gyldighed, hvis de støttes ikke bare af regeringen, men også af et flertal i både Forbundsdagen og i Forbundsrådet, hvor de tyske delstater er repræsenteret.

På længere sigt kan resultatet af dommen blive, at tyskerne skal stemme om EU’s og eurosamarbejdets udvikling. Det påpeges af både Vosskuhle og hans forgænger Udo di Fabio. De har begge udtalt, at euroen på langt sigt kun kan blive levedygtig, hvis en EU-institution får magt over medlemslandenes økonomiske beslutninger. Og at det vil få så vidtgående følger for Tyskland som stat, at de tyske vælgere må tage stilling til det gennem en folkeafstemning.

Folkeafstemninger har ellers et dårligt ry i Tyskland, fordi Hitler i 1934 udskrev en folkeafstemning, der gjorde ham til Tysklands absolutte leder og dermed reelt afskaffede demokratiet.

Dommerne i Karlsruhe vil dog hertil kunne sige, at den af dem foreslåede folkeafstemning ikke vil have til formål at afskaffe demokratiet, men tværtimod at bevare det.