NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Søndag den 6. maj kom der nybrud i Europa. Valgene i særligt Frankrig og Grækenland viste, at økonomisk disciplin ikke kan stå alene. I Frankrig vandt socialisten François Hollande på en platform om at skabe vækst i Europa. I Grækenland reagerede vælgerne skarpt mod de hårde besparelser ved at rykke mod fløjene.
Særligt Hollande’s indtog i Elysee præsidentpaladset vil få konsekvenser for Finanspagten. Ikke at den vil blive genforhandlet. Finanspagten står ved magt. Den er forhandlet på plads og allerede ratificeret i en række lande.
Derfor handler diskussionen om, hvad vi skal gøre udover den. Og her er der et klart skel mellem de højreorienterede, hvis store vision består i at spare til benet, og os socialdemokrater, der vil investere i mennesker og jobs.
I Tyskland kæmper SPD også hårdt for vækst. Og da Merkel er afhængig af deres støtte for at få det to tredjedeles flertal i Forbundsdagen, der kræves for at ratificere Finanspagten, står SPD’s krav stærkt.
Centrum-Venstre har med andre ord sat vækst eftertrykkeligt på den europæiske dagsorden. Det er da også hårdt tiltrængt. Der er i dag 25 millioner arbejdsløse europæere og flere end 50 pct. ungdomsarbejdsløshed i de hårdest ramte lande. Alene i Grækenland er levestandarden faldet med en tredjedel siden 2004.
Derfor skal der sættes gang i en europæisk kickstart. Præcis som i 1930’ernes USA har Europa i dag brug for en New Deal.
På den ene side skal de europæiske nationer, der inden for Finanspagtens rammer har råderummet til at investere i Europa, gøre det. På den anden side skal vi have sat de milliarder af euro, der ligger gemt i europæiske strukturfonde, på arbejde.