ARTIKLER


Bilerne suser – Afrika sulter

Ambitiøse mål for klimaet har konsekvenser, som de fleste af os ikke tænker over. Specielt Afrika lider under EU’s offensive klimapolitik.
Af Mads Stampe
12. april 2013

Forestil dig et scenarie, hvor dit grundlag for at få mad bliver taget fra dig. Det er ikke nemt, når man sidder i Danmark og egentlig har det godt og trygt.

Men kig engang ud af vinduet på de biler, der kører på vejene. I Danmark kører de alle sammen på biobrændstof i større eller mindre grad, og hver gang de bliver fyldt op, har det konsekvenser så langt væk som til Afrika.

Det er en direkte konsekvens af EU’s offensive klimapolitik, der kræver at medlemslandene bruger biobrændstof for at leve op til målene for brug af bæredygtig energi.

Store landområder i lande som Kenya og Tanzania bliver således på mere eller mindre lovlig vis omlagt til produktion af såkaldt madbenzin eller 1. generations biobrændstof, som udvindes fra f.eks. majs og hvede.

Det har ført til stigende fødevarepriser og øget global ulighed i en verden, hvor op mod 870 millioner mennesker allerede sulter.

Den sørgelige sandhed

Mellemfolkeligt Samvirke er en af de organisationer, der har kæmpet mod produktion af biobrændstof de seneste fire år.

»Den sørgelige sandhed om madbenzin er, at når man tæller alle led med i produktionen, så udleder mange 1. generations biobrændstoffer mere CO² end konventionelt brændstof«, siger politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Kirsten Hjørnholm i et interview med NOTAT.

»Det er dybt problematisk at bruge frugtbar landjord til at dyrke brændstof-afgrøder i en verden, hvor mange mennesker sulter«, mener hun.

Kommissionen trækker i land...

Det er øjensynligt – lidt sent – ved at gå op for EU-Kommissionen.

Den kom for nylig med et udspil, hvori det hedder sig, at maksimalt fem procent af medlemslandenes implementering af direktivet for vedvarende energi, som dikterer klimamålene for EU i 2020, må komme fra madbenzin. Det er en nedgang fra ti procent i forhold til tidligere direktiver.

»Omlægning til produktion af madbenzin finder ofte sted med eksport til Europa for øje, og altså ikke til lokalt forbrug. Det er en direkte konsekvens af EU’s klimadirektiver«, fastslår Kirsten Hjørnholm.

Derfor er det positivt, mener hun, at EU-Kommissionen med det seneste beslutningsforslag tager hånd om problemet; om end det godt kunne gå endnu videre, hvis det stod til Mellemfolkeligt Samvirke.

»Vi mener, man skal se fejltagelsen i øjnene og udfase de fødevarebaserede biobrændstoffer fuldstændigt«.

...men er stadig halvhjertet

Det ser dog ikke ud til at blive til virkelighed lige med det samme. Godt nok er Kommissionens seneste forslag et skridt i den rigtige retning, men egentlig er der ikke meget, der er ændret.

Forslaget dikterer nemlig blot, at medlemslandene skal indberette fem procent fra biobrændstof for at imødekomme kravet fra direktivet for vedvarende energi. Hvis medlemslandene har lyst til at bruge biobrændstof i større udstrækning end det, står det dem frit for.

I mellemtiden er der familier i Afrika, der bliver fordrevet fra deres jord. Forskellen er blot, at de ikke kan se de biler, der suser af sted på vejene i Europa.