NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Fødevarestandarder, kvalitetsgodkendelse, miljøregulering. ”Regulering” bliver det store problem under forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA. Erhvervslivets løsning er bl.a., at de selv skal have større indflydelse.
Der er meget forskellige traditioner for varestandarder, miljøregulering og teknisk regulering i hhv. EU og USA. Og især to eksempler til at illustrere problemet er ført i marken af flere iagttagere.
Det ene er de forskellige regler for brug af "crash test dummies" - dukker til sikkerhedstest af biler - hvor amerikanerne foretrækker tests uden sikkerhedsbælte, europæerne med.
Det andet eksempel er brugen af klorin i den amerikanske fødevareindustri til at rense kyllinger - en praksis, der ikke er tilladt i EU. Et saftigt eksempel på en varestandard, der vil være svær at sluge for europæiske forhandlere, og ikke mindst europæiske forbrugere.
En hær af klorerede kyllinger
Mens eksemplet med crash test dummies oftest benyttes af dem, der ser forskellene som et teknisk anliggende, der kan løses til alles bedste med en anelse snilde, så er de klorerede kyllinger blevet et foretrukkent billede for kritikerne.
Men der er andre, såsom GMO-afgrøder og produkter, oksekød med hormonrester, regler for biobrændstoffer, og meget mere. Alt sammen spørgsmål, der gør forhandlingerne med USA til en svær øvelse for EU-Kommissionen. For hvor langt kan de europæiske forhandlere egentlig gå, før de træder så mange over tæerne, at Europa-Parlamentet vender tommelfingrene nedad, når der skal stemmes om en endelig aftale?
"Forsigtighed" eller "videnskab"
På mange områder er modsætningen mellem EU og USA helt principiel; den handler om "forsigtighedsprincippet".
I EU er det god tone nu og da at afvise et produkt, hvis der er usikkerhed, om det er sikkert for miljø eller forbrugere. I USA derimod anvendes hovedsageligt det, der bl.a. kaldes "den sunde videnskabs princip", ifølge hvilket et produkt godkendes, hvis det ikke kan bevises, at det er usikkert.
Fra politisk hold er de amerikanske ambitioner høje. I den amerikanske kongres har repræsentanter for begge partier skrevet et brev til Obama-regeringen, hvor de gør Kongressens hovedønsker klart, og hvori de bl.a. advarer mod "det såkaldte forsigtighedsprincip". Helst ser de, at der findes "en systemisk løsning" på dét problem.
Erhvervslivets løsning
Et eksempel på en sådan "systemisk løsning" er fremlagt af erhvervslivet, og det har hidtil fået positiv respons; nemlig indførelse af en procedure for "reguleringsmæssige forhandlinger", en slags første behandling af forslag til nye standarder eller regulering.
Det forslag er fremlagt af den europæiske arbejdsgiversammenslutning BusinessEurope og US Chamber of Commerce, og de sætter ikke deres lys under en skæppe. Ifølge forslaget skal erhvervslivet nemlig i fremtiden sidde til bords med myndighederne, og "være egentlige medforfattere til reglerne," som det hedder i papiret.
De forestiller sig et kompleks af sektorspecifikke dialoger, hvor både erhvervslivet og de relevante offentlige styrelser, f.eks. EU-agenturet for fødevarekvalitet EFSA, udvikler nye fælles standarder på de enkelte områder i fællesskab.
Det indebærer ikke, skriver forslagsstillerne, at de regulerende myndigheder mister indflydelse, men deres kompetence indskrænkes til retten til at nedlægge veto mod f.eks. en produktgodkendelse, eller opsigelse af reguleringssamarbejdet på et helt område.
Parterne er positive
I udgangspunktet er de to parter enige om behovet for et reguleringssamarbejde, herunder en procedure før en egentlig politisk behandling, eller simpelthen som den centrale fælles instans, der fastsætter standarder.
Mens EU ikke har deltaget i noget lignende tidligere, så er selve idéen med at indføre en procedure før nye regler tages op politisk, ukontroversiel i USA.
»Vi har noget lignende under NAFTA (frihandelsaftale mellem USA, Canada og Mexico), hvor det har fungeret rimelig godt, så den slags ramme kan bruges. Og der vil selvfølgelig være behov for det, hvad angår al fremtidig regulering,« siger Kirsten Selinger, handelsattaché på USA's ambassade i København.
»Dette er jo ikke lovgivning, men samarbejde om regulering. Det kunne f.eks. være godkendelse af en ny type medicin,« siger hun, og fremhæver, at formålet er at undgå gentagelser af de procedurer, virksomheder skal igennem, når et produkt skal godkendes.
Artiklen blev bragt i magasinet NOTAT 1. december 2013