NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Nej, vi har strammet rigtig meget. EU-landene skal nu melde deres årlige budget ind, før de vedtager det, og så giver Kommissionen en udtalelse. Det er en national kompetence at føre finanspolitik, men de får et bedre grundlag at beslutte sig på. Det er så langt, vi kan komme, for det er nationalt, man skal rydde op«.
Nogle mener, at den politiske integration i EU er gået for stærkt i forhold til den økonomiske. Er du enig i det?
»Nej, jeg synes problemet er, at man i mange år ikke har overholdt de spilleregler, der var aftalt, og at reglerne var for svage. Man tog lande med, som ikke var parate - et land som Grækenland burde jo ikke have været med i euroen. Og når de store lande ikke overholdt reglerne, så var det reglerne, den var gal med. Men jeg mener, der er rettet op på det nu, og reglerne er strammere«.
Er du enig i, at der kunne være en anden vej end at skære ned, men at EU presser på for netop den løsning – f.eks. i Grækenland?
»Lige præcis i Grækenland er der ingen anden vej. De tilpasninger, de skal igennem, vil være smertefulde. Men i andre EU-lande skal vi fokusere mere på, at de lande, der har råd, skaber vækst og trækker andre med. Jeg savner faktisk, at statscheferne vedtager vækstpakker med EU-penge, og at landene så også er villige til at føre dem ud i livet. Det er i dag et absurd teater«.
Hvad er et absurd teater?
»Statscheferne vedtager vækstpakker for at sætte investeringer i gang. Men tre uger efter siger finansministrene, at de i øvrigt ikke vil betale. Det kalder jeg absurd«.
Er landene så i virkeligheden selv medskyldige i, at økonomierne ikke kommer i gang?
»Her og nu tænker man mest på sit eget. Ansvaret ligger i den klub, statscheferne har. Et eksempel: De bliver enige om at skære i EU’s administration. Men de kan ikke blive enige om at stoppe rejsecirkusset til Strasbourg, for man vil ikke støde Frankrig på manchetterne. Der er for mange sager, hvor man lader enkelte lande skrige sig til fordele i stedet for at tænke på fællesskabet«.