ARTIKLER


Et fælles europæisk energinet

Siden 2011 har EU arbejdet for at udbygge den fælles infrastruktur for energi. Målet er at blive uafhængig af importeret olie og gas – og på lang sigt omstille til vedvarende energi.


Af Mads Torp Skafte Jespersen
1. november 2014

I Nordeuropa har vi vind. I Sydeuropa har de sol. Men vi er ikke gode nok til at få transporteret den overskydende vind- eller solenergi hen til de områder i EU, der har brug for den. Sådan lyder det klassiske argument for at forbedre EU’s infrastruktur for energi.

Planerne indgår allerede i EU’s vision om en grøn omstilling. Det handler om at erstatte den stigende afhængighed af importeret kul og olie med lokal og regional energiproduktion, hvoraf størstedelen skal komme fra vedvarende energikilder.

Ikke fra den ene dag til den anden

De fleste elforbrugere (personer og industrier) befinder sig i Midteuropa, centreret om den tunge industri i Sydtyskland. Men meget af produktionen foregår andre steder. Der bliver produceret el af vandkraft i det nordlige Skandinavien, vind fra Nordsøen og Østersøen og sol i Sydeuropa.

Udfordringen er at skabe et energinet – en infrastruktur for energi – som lettere kan transportere energien derhen, hvor forbrugerne er. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.

Projekter af europæisk interesse

EU vedtog i 2011 en infrastrukturpakke, som lægger op til at udbygge og sammenkoble medlemslandenes energi-infrastruktur gennem såkaldte ’projekter af fælles europæisk interesse’. Projekterne skal afhjælpe flaskehalse mellem to eller flere medlemslande inden for 12 geografiske områder. Flaskehalse er de steder, hvor energien ikke kan strømme godt nok fra ét sted til et andet.

I erkendelse af, at det er dyrt at bygge forbindelser på tværs af landene, og at forbindelsen tit er vigtigere for det ene land end for det andet, har EU oprettet en fond på 5,8 milliarder euro, hvorfra projekterne kan få økonomisk støtte.

Krævende undersøgelser

Indtil videre er 248 projekter (el, gas og olie) blevet godkendt af EU-Kommissionen til at kunne søge om økonomisk støtte hos fonden. Projekterne kan få hurtigere og nemmere godkendelse i de medlemslande, der er berørt af projektet. Det kræver mange undersøgelser og dokumentation ved tværnationale infrastrukturprojekter, og godkendelsesprocessen kan vare i op til 10 år.  

Blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet er der tilsyneladende stor opbakning til EU’s planer. Da NOTAT op til EU-parlamentsvalget 2014 spurgte de otte spidskandidater, om de gik ind for, at EU arbejder for et fælles energinet, svarede alle undtagen Folkebevægelsen mod EU ja. 

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1277 1. november 2014