Ingen USA-aftale på bekostning af miljøet

Siden efteråret har EU og USA forhandlet om en omfattende handels- og investeringsaftale. En del af forhandlingerne er, om der på en række områder skal være ens forbruger- og miljøstandarder i EU og USA.

Det har fået europæiske miljø- og forbrugerorganisationer til at råbe vagt i gevær. De frygter, at EU kan blive nødt til at sænke sine standarder på en række områder.

For mindre end et år siden var den problemstilling ukendt for de fleste. I dag har alle partier en mening om, hvorvidt EU - om nødvendigt - skal acceptere lavere standarder for at få en aftale med USA.

»Jeg ser meget gerne en aftale, men jeg synes ikke vi skal gå på kompromis med vores miljø-og forbrugerstandarder,« siger Bendt Bendtsen, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, har også sine bekymringer:

»Jeg er sådan set tilhænger af en frihandelsaftale over Atlanterhavet, det er en rigtig god idé, men problemet er, at man sætter et "regulatory council" (reguleringsråd) op. Hver gang medlemslandene nationalt eller på EU-niveau ønsker at gennemføre nye regler, så skal det her råd høres. Jeg er nervøs for, at forskellige erhvervsvirksomheder vil få ret stor indflydelse, og det betyder jo så, at for eksempel miljøregler, dyrevelfærdshensyn eller forbrugerhensyn kommer nederst i bunken,« siger han.

Nej, men...
Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, siger også nej til lavere miljø- og forbrugerstandarder - og til aftalen i det hele taget:
»Jeg er grundlæggende modstander af TTIP-forhandlingerne, fordi det kommer til at koste på miljø- og forbrugerstandarder, og det mener jeg ikke en handelsaftale er værd. I øvrigt handler vi i forvejen meget med USA. Det er et spørgsmål om at udvide det - på bekostning af forbrugeren, miljøet, velfærdssamfundet og arbejdsmarkedet. Det har så mange konsekvenser«.

SF's Margrete Auken svarer også nej, men ikke helt uden forbehold:

»Selvfølgelig skal det ikke være muligt at underminere krav til miljø og forbrugerbeskyttelse. Men vi skal også være opmærksomme på, at det ikke bruges til at lave protektionisme. Vi har jo Frankrig, som kunne finde på at sige, at kun franske produkter er sunde.«

Ligesom Morten Messerschmidt er hun også bekymret for reguleringsrådet.

Ja, tak!
Venstres Ulla Tørnæs ville helst svare nej, men gør det alligevel ikke:

»Svaret er nok ja, og det vil jeg gerne begrunde: En handelsaftale med USA ved vi vil skabe omkring 15.000 nye arbejdspladser i Danmark, og det sker i en tid, hvor vi mangler arbejdspladser, og væksten lader vente på sig. Så mener jeg faktisk, at enhver ansvarlig politiker er nødt til at arbejde hårdt for at vi får en ambitiøs frihandelsaftale med USA. Det, som jeg synes er rigtig vigtigt, det er gennemsigtighed, når man handler, sådan at man som forbruger får mulighed for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det gælder i øvrigt også med de fødevarer, vi selv producerer.«

Og hun får opbakning fra sin liberale kollega Christina Egelund, kandidat for Liberal Alliance.

»Det er en rigtig god idé med en frihandelsaftale med USA og vi er sikre på, at den vil komme alle til gode. Så hvis det er nødvendigt at indgå kompromiser, er Liberal Alliance for det. Vi er imod protektionisme og barrierer - også i forhold til tredjeverdenslande. Så jo flere frihandelsaftaler, jo bedre« fastslår hun.

Vil vente og se
Jeppe Kofod, Socialdemokraterne, er i udgangspunktet modstander af lavere miljø- og forbrugerstandarder. Men han forbeholder sig retten til at foretage en samlet vurdering af aftalen senere:

»Det er et tricky spørgsmål, det kommer an på, hvem der ser på det. Vi skal harmonisere vores standarder på højeste niveau - ikke efter den laveste fællesnævner. Og jeg vil sige klart nej til at sætte profit over miljø, sundhed og arbejdstagerrettigheder. Det andet er så, at vi selvfølgelig som lande skal kunne gå videre og have den politiske frihed til at lave højere miljø-, forbruger- og arbejdstagerstandarder, end det der ligger i aftalen. Det vil jeg holde EU-Kommissionen og amerikanerne i ørene med. Aftalen skal jo godkendes politisk i Europa-Parlamentet.«

Den Radikale spidskandidat Morten Helveg tøver også med at tage endeligt stilling:

»Jeg ved ikke, og kan ikke svare entydigt. Det spørgsmål må hvile på de gældende omstændigheder i en bestemt situation. Jeg er ikke enig i præmissen for spørgsmålet.«

Fjerde runde af forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA blev 10. til 14. marts gennemført i Bruxelles. Her mødtes forhandlere fra EU-Kommissionen og USA samt repræsentanter for erhvervslivet og andre organisationer. Ifølge chefforhandler Marc Vanheuken håber EU-Kommissionen på en færdig aftale indenfor halvandet år.

Læs alle politikernes uddybende svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del I