Hvem griber magten over markederne?

Frihandelsaftalen (TTIP), der forhandles mellem USA og EU, har potentiale til at få stor betydning for miljø, fødevarestandarder, økonomi, finansvæsen og arbejdsmarkeder, ikke blot i EU og USA, men i hele verden.

Sideløbende med TTIP finder andre forhandlinger sted, mellem USA og enkeltlande, mellem EU og enkeltlande og mellem klynger af lande.

Indtil for nyligt har verdenshandelsorganisationen WTO været det forum, hvori fastsættelse, afvikling af regler, love og afgifter blev aftalt, men det ændrer sig i disse år.

Man kan i dag godt tale om et kapløb mellem verdens største økonomier, især EU og USA. De stræber hver især mod, gennem tilpas mange enkeltstående handelsaftaler, at blive dem, der reelt bestemmer standarder og normer for handel med varer, arbejdskraft og finansydelser i fremtidens verden.

En udvikling, som efter vores klare vurdering får betydning på de fleste vigtige samfundsområder, bestemmes altså i et kapløb.

Det er også afgøren-de at gøre sig klart, at frihandelsaftaler vil få betydning for den måde, vi i fremtiden kan træffe beslutninger vedrørende miljø, fødevarestandarder, finansregulering m.v. Der er risiko for, at investeringsbeskyttelse og krav om fjernelse af tekniske handelshindringer bliver hævet over beslutninger, valgte politikere kan træffe.

NOTAT's redaktion har sat sig for tæt at følge den udvikling, der for øjeblikket er i gang på handelsområdet i verden. At vedholdenhed er vigtigt understreges af, at knap halvdelen af den danske dagspresses sparsomme dækning af frihandelsaftalerne løftes af en enmandshær på dagbladet Information. NOTAT satte i december 2013 spot på frihandel, og vi gør det igen to gange dette halvår.

I dette nummer forsøger vi at danne os et overblik over, hvad der for tiden er i gang i verden på handelsområdet: hvad er det for en udvikling, vi er vidner til? Hvad er det for en type aftaler, der forhandles om?

På side 3-5 kan man læse om, hvordan EU tilsyneladende halser efter USA i bestræbelserne på at vinde markeder og sætte standarder og normer. Man kan læse om et selvbevidst Indien, der ikke har i sinde at give køb på retten til at producere kopimedicin blot for at opnå en aftale med EU på side 6-7. Og man kan læse om, hvordan et princip om en skraldenøgle står til at diktere entydig afvikling af regler og love i fremtiden på side 8-9.

Desuden kan man på side 10 læse om, hvordan baggrunden for EU's Østpartnerskaber er et mix af geopolitiske og økonomiske interesser, på 12-13 om, hvordan man undgår en sort-hvid fremstilling af en konflikt som i Ukraine og på side 14 om, hvordan Ukraine-konflikten påvirker forholdet mellem estere og det store russiske mindretal i Estland.

God læsning.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1275 som udkom 1. september 2014