NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det indeholder låneaftalen
Her kan du se nogle af punkterne i den omdiskuterede låneaftale med Grækenland, der blev vedtaget i juli.
Af Staffan Dahllöf
12. oktober 2015
• Al lovgivning skal godkendes på forhånd af trojkaen:
”Regeringen forpligter sig til at rådføre sig med og være enig med Den Europæiske Kommission, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond om alle handlinger, som er relevante for opfyldelsen af målene i Aftalememorandummet.”
• Grækenland skal i 2018 præstere et budgetoverskud på 3,5 procent (inden afbetaling på lån) ved blandt andet forhøjet moms, øget beskatning af brændstof i landbruget, bekæmpelse af skatteunddragelse og lavere pensionsudbetalinger.
• Græske banker får kapitaltilskud for at dække forfaldne lån.
Det er ikke muligt at løfte forfaldne lån ud til en ”dårlig bank”, sådan som det skete i Danmark, da den statsejede bank Finansiel Stabilitet overtog gæld fra Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank og andre fallerede banker.
• Statslige virksomheder og infrastruktur privatiseres. Det gælder blandt andet energiforsyning, lotteri, havne, lufthavne, strande og ubeboede øer.
• Regler for afskedigelse, strejker og overenskomstforhandlinger gennemgås og tilpasses ”bedste europæiske praksis”. Det fremgår ikke af aftalen, hvad ”bedste europæiske praksis” er.
• Forvaltning og retssystem effektiviseres, skatteforvaltning og statistik sikres uafhængighed.
Syriza-regeringen ville lægge skatteforvaltningen og statistikkontoret ELSTAT under parlamentets kontrol for at sikre uafhængighed også af trojkaen og erhvervsinteresser.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT 1288: Den græske krise - hvad har vi lært?, som udkom den 1. oktober 2015.