EU-Kommissionen holder online høring om ligestilling

I arbejdet med denne måneds NOTAT har vi talt med lobbyister, EU-Parlamentarikere, nuværende og tidligere kommissærer, eksperter og meningsdannere. I alt det har vi forsøgt at afdække, hvem der egentlig har indflydelse på ligestillingsdagsordenen i EU.

Vi har også fundet en af EU-Kommissionens efterhånden mange onlinehøringer om emnet. Her kan man deltage ved at udfylde et spørgeskema i en undersøgelse, der har til formål at "indsamle offentlige meninger i en bred kontekst til forberedelsen af Kommissionens politik om lighed mellem mænd og kvinder efter 2015."

Hvad skal EU koncentrere sig om?

Kommissionen laver nemlig, som man kender det fra megen anden politik, 5-årige mål for ligestillingsdagsordenen, og det er nu på tide at forny dem.

I spørgeskemaet kan du ud fra en liste svare på, hvad der er de vigtigste uligheder, som Kommissionen bør gøre noget ved. Er det eksempelvis vigtigst, at kvinder får lavere løn og lavere pensioner? At flere drenge dropper ud af skolen? Er det den ulige fordeling af plejeopgaver i hjemmet, der er det største problem? Eller er det måske det faktum, at mænd levere i færre år end kvinder, der bør tackles? Du kan selvfølgelig også svare, at intet af det er vigtigt, og at EU bør koncentrere sig om andre ting.

Du kan deltage i høringen frem til juli her: "Online høring om ligestilling mellem mænd og kvinder". Men kan det overhovedet betale sig?

Det er i hvert fald ikke spildt, mener, Randi Theil Nielsen, der er sekretariatsleder i Kvinderådet. Hun opfordrer til at gå ind og deltage i høringen. »Vi vil selv gå ind og svare på den konsultation, og det vil vi også opfordre vores medlemmer til. Det kan kun fremme sagen, at mange går ind og svarer. Men det er jo ikke det eneste, vi skal gøre. Der skal lægges rigtig meget politisk pres.«

Indflydelse eller syltekrukke?

Jean-Claude Juncker, der er formand for Kommissionen, har en officielt strategi om, at de enkelte kommissærer skal kommunikere bedre og mere med befolkningen. Det ser man blandt andet gennem flere onlinehøringer og en række sessioner, hvor man kan live-tweete med den enkelte kommissær. Som NOTAT før har beskrevet, er der dog ikke nogen sikkerhed for, at EU-Kommissionen ændrer kurs på grund af en høring.

Et eksempel på et resultat af en online høring finder man i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og USA, TTIP. Den er endnu på forhandlingsbordet, og Kommissionen inviterede i marts 2014 til en onlinehøring om ISDS (Investor-State Dispute Settlement), som måske er det element i aftalen, der har vakt størst bekymring i offentligheden. De modtog omkring 150.000 svar – langt mere end sædvanligt ved den type høringer. 97 procent af svarene var kritiske eller direkte imod.

Alligevel er ISDS stadig med i aftalen. Du kan læse mere om Kommissionens svar på, hvordan de behandler den form for kritik i en onlinehøring her:  "Junckers højre hånd efterlyser "sund fornuft" i debatten om frihandelsaftale".

Kontakt med borgerne via et spørgskema på nettet

Ifølge Julie Hassing Nielsen, der er seniorforsker ved tænketanken Kraka og post.doc ved Københavns Universitet med ekspertise i demokrati, er det en tiltagende tendens, at Kommissionen forsøger at få input fra borgerne. EU-Kommissionen er ikke folkevalgt, men udpeget, og har derfor ikke som sådan nogen demokratisk relation til de borgere, den fremsætter politik for.

»Det har været en del af det overordnede kritik af Kommissionen, der jo stiller lovforslagene. Og det har de faktisk taget til sig. Man kan være skeptisk over for initiativerne, men de har gjort et stort stykke arbejde for at få borgerne i spil,« siger Julie Hassing, der tilføjer at formen med onlinehøringer passer meget godt med de takter, der har været fra Kommissionen i forhold til at få borgerne inddraget aktivt.

NOTAT har kontaktet EU-Kommissionen og spurgt, hvor mange der indtil nu har deltaget, og hvordan de har tænkt sig at behandle svarerne. Vi er blevet sendt rundt imellem et par pressemedarbejdere, men venter stadig på svar.