NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Frihandelsaftalen med USA er en global lyseslukker
Frihandelsaftalerne står i kø. Japan, Canada og en investeringsaftale med Kina. Men de må vente pænt, for aftalen mellem EU og USA er efterhånden så kontroversiel, at den blokerer for alle de andre.
Af Tine Toft Jørgensen
5. oktober 2015
Aftaler om frihandel og investeringer bliver lagt henover det globale landskab med et tempo som togskinner under industrialiseringen. Efter forsøget på at lave én stor master-aftale faldt sammen under WTO (World Trade Organization), har de store udviklede lande kæmpet om at sætte standarderne for international handel.
TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership – har været under forhandling siden 2013. Vi har ventet længe, og ifølge lektor i statskundskab, Jens Ladefoged Mogensen, kommer vi nok til at vente et par år endnu – på det hele. Hvis det endelig lykkes, kan det til gengæld godt være, at frihandelsaftalerne bliver rullet igennem på samlebånd.
»TTIP er gået hen og blevet den store blokade, der skal være færdig, inden de andre kan afsluttes. Eksempelvis aftalen med Japan, som betyder ligeså meget for dansk økonomi som aftalen med USA. Og det er ligesom frosset, indtil der kommer et gennembrud i de transatlantiske forhandlinger. Politisk er det lidt handelslammet, at TTIP er gået hen og blevet den store sag. Og vi kommer nok ikke videre med Canada, inden den er på plads. Derefter kommer der formentlig en hel bølge på én gang, fordi mange af de store aftaler efterhånden minder meget om hinanden,« siger han til NOTAT.
En af de helt store knaster for det store frihandelstog er typen af beskyttelse for investeringer over grænser. Mange europæere er stærk kritiske over for måden, hvorpå virksomheder kan sagsøge stater, hvis de oplever, at staten skader deres profit. Det kan staten f.eks. gøre ved at nationalisere, diskriminere udenlandske virksomheder eller ved at lave nye reguleringer på miljø- eller sundhedsområdet.
Den massive kritik har fået EU-Kommissionen til at lave et nyt forslag, til en ”mere gennemsigtig, forbedret og mere demokratisk investeringsbeskyttelse”. Indtil videre har det amerikanske erhvervsliv dog ikke haft særligt meget andet end kritik til overs for EU’s nye forslag til en moderne investeringsbeskyttelse. Det har vi skrevet om her:
Amerikanske virksomheder afviser forslag til reformeret ISDS
Samtidig står aftalen mellem Canada og EU i stampe. Hvorfor? Fordi den indeholder den gamle investeringsbeskyttelse, altså selvsamme, som EU selv vil afskaffe i aftalen med USA. Det har vi skrevet om her:
Aftale med Canada er i fare op til afstemning
Til det siger Jens Ladefoged Mogensen, at aftalen efterhånden er blevet så kontroversiel, at det kan blive svært for EU at få alle medlemslandene til at enes om en samlet pakke:
»Det man kan forestille sig med den her aftale er, at der er nogle, der hopper fra på investeringsdelen. Hvis det altså overhovedet når at komme med i den endelige aftale. Så er der måske nogle, der siger, at det vil vi ikke være med til. Så vil de søge forbehold, altså en opt-out konstruktion. Og så må man se, om amerikanerne vil acceptere en sådan konstruktion.«