ISDS-mekanismen er endt i et limbo af usikkerhed

NOTAT jagter TTIP: Henover efteråret dækker vores fagmedarbejder frihandelsforhandlingerne med særligt fokus på den udskældte ISDS. Efterårets forhandlingsrunder står for døren, og det er for alvor nu, der skal skrues op for debatten. Følg #TTIP, #ISDS og @tinetoft1 på Twitter for mere. 

I starten af juli stemte EU-Parlamentet et mandat igennem, der bakker op om de nuværende forhandlinger om TTIP, der snart løber ind i 10. runde. Her var der forsøg fra dele af Parlamentet om helt at fjerne ISDS, men det endte med en løsere tekst om at ”erstatte ISDS-systemet med et nyt system” hvor ”private interesser ikke kan underminere offentlige politiske mål”. ISDS-mekanismen er dermed endt i et limbo, hvor der tales om en ”reformering” af ISDS-mekanismen til at ”være mere moderne”. Alt sammen efter massiv offentlig kritik af mekanismen, som NOTAT har skrevet om her.

Læs mere om forløbet op til afstemningen i EU-Parlamentet her.

Tidligere statsminister på banen

Samtidig meldte den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sig i søndags ind i koret af kritikere, da han overfor Martin Krasnik i Deadline haglede aftalen ned for at underminere miljøstandarder, og i øvrigt være overflødig, fordi retssystemerne på begge sider af Atlanten ikke styres af bananrepublikker, men derimod velfungerende retsstater.

De efterhånden hyppigt anvendte voldgiftstribunaler uden om de nationale retssystemer er med Nyrups ord derfor ikke kun overflødige i en frihandelsaftale mellem EU og USA, de er også direkte skadelige for demokratiet, fordi ’store koncerner spiser små stater til morgenmad’ i den slags sager. Særligt frygten for, at store virksomheder via utallige søgsmål på den måde stækker staters forsøg på miljø- og klimalovgivning, vejer tungt for Nyrup, der også har siddet i EU-Parlamentet fra 2004-2011.

Den form for kritik og modstand skaber usikkerhed om EU-landedes dedikation til investeringsbeskyttelse, og ifølge Hans Martens, seniorrådgiver hos Tænketanken Europa og tidligere chef for den europæiske tænketank European Policy Centre, er det på tide at vælge side én gang for alle.

»Efter min mening må Europa se at få fundet en holdning til, om man vil ISDS eller ej. Og så bør den holdning gælde de frihandelsaftaler, man vil indgå, uanset med hvilke partnere. Det kan godt være, at man ikke synes, at det er nødvendigt i forhold til USA af de grunde, der altid nævnes. Altså åbenhed i retssystemerne, og at parterne kender hinanden godt. Men hvem kan vide, om man en dag får en præsident og administration i USA, der kan lave om på lovgivningen til skade for investorer? Eller en ny amerikansk præsident, som laver fuldstændig om på reglerne om vedvarende energi, som kunne skade Vestas investeringer, for eksempel,« spørger han retorisk.

Hans Martens henviser her til et af de hyppigste argumenter på ja-siden, nemlig at TTIP skal indeholde en ISDS-mekanisme – og gerne en moderne en af slagsen – for at sætte nogle internationale standarder for investeringer.

Har man først sagt a

For Peter Bay Kirkegaard, der er TTIP-talsperson for Dansk Industri, handler det på samme måde om at bestemme sig for, om ISDS er et princip man vil arbejde for som international norm i en verden af frihandelsaftaler.

»Først og fremmest og helt principielt skal ISDS med i TTIP, fordi det hører sig med til en handelsaftale at have investeringsbeskyttelse. Hvor man gensidigt giver hinanden garantier for, at vi respekterer principperne om ikke at ekspropriere uden erstatning og ikke at forskelsbehandle. Så kan du altid gå ind i en diskussion af, om det ikke er noget nationale domstole sagtens kan håndtere i EU og USA. Og i 99 procent af tilfældene kan det nok godt. Men det er jo også et principielt spørgsmål det her. Lige såvel som du kan sige, at vi fra dansk side underskriver alle mulig andre internationale aftaler og konventioner, om anti-tortur eksempelvis, uden at sammenligne i øvrigt. Det er jo ikke fordi, tortur er et udbredt fænomen i Danmark. Men det viser, at vi forpligter os og støtter op om internationale normer. Det er den ene grund til at det skal med – det principielle. Den anden grund er, at vi nu har muligheden for at lave en moderne udgave af ISDS, hvor vi gør op med nogle af de problemer, der har været med nogle af de tidligere aftaler. Det er derfor jeg ikke forstår kritikerne. At de ikke ser det som en mulighed for at få sat en ny standard for ISDS,« siger han til NOTAT.

Hans Martens er ikke i tvivl. »Tidspunktet er det rigtige nu for EU til at bestemme sig for, hvilken type ISDS man vil acceptere, eller om man overhovedet vil acceptere ISDS. Og så skal man se at sætte trumf på og få dem implementeret i TTIP.«

Se indslaget med Poul Nyrup Rasmussen på Deadlines hjemmeside. Poul Nyrup er blevet klædt på af ISDS-ekspert Lauge Skovgaard Poulsen, hvis kritiske indlæg om misforståelser angående ISDS du kan læse her.

Tine Toft  følger et fagpolitisk spor på EU-området og leverer researchtunge artikler til NOTAT. I øjeblikket har hun fokus på frihandelsaftalen mellem EU og USA. tine@notat.dk tlf. +45 40 52 61 12.