Pengeskabelsen skal demokratiseres

BANKER. En falliterklæring fra centralbankens side. Sådan lyder kritikken af ECB’s pengepolitik fra Rasmus Hougaard, der er økonom og formand for foreningen Gode Penge. En dansk pendant til Positive Money, der kæmper for at reformere det internationale pengesystem.

Kritikken retter sig mod det store opkøb af obligationer og andre værdipapirer i eurozonen, som den europæiske centralbank siden 2015 har foretaget med nyskabte euro. Det drejer sig om 60 mia. euro om måneden. De kvantitative lempelser, også kaldet QE, skulle sætte gang i den europæiske økonomi, men har i stedet haft en række negative konsekvenser, mener Rasmus Hougaard.

»Når centralbanken opkøber obligationer fra private banker er de med til at øge prisen på dem og skaber dermed afkast til ejerne. Det har medført stigende ulighed ved at skabe en masse kapitalindkomst for de rigeste og dyrere boliger for de yngre generationer,« siger han med henvisning til stigende ejendoms- og huslejepriser.

Pengemængde kontra formål

I februar deltog Gode Penge i en konference i EU-Parlamentet om en reform af pengesystemet, hvor kvantitative lempelser blandt andet var på programmet. Et af modsvarene til centralbankernes politik har været oprettelsen af sammenslutningen QE for People, der skal sikre, at pengeskabelsen kommer den bredere befolkning til gavn.

Man ønsker blandt andet en opsplitning af beslutningerne om, hvor meget pengemængden skal forøges, og hvor pengene efterfølgende skal sendes hen. Det første kan centralbanken fortsat stå for, mener Rasmus Hougaard. Det andet skal dog i højere grad være en politisk afgørelse.

»I EU kunne beslutningen både ligge i Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet eller i en ny institution, som ikke findes endnu. Det vigtige er, at det skal være en demokratisk instans. Uanset hvad lægger det op til en større diskussion om institutionerne i EU.«

Opgør med børnelærdommen

Et vigtigt formål for foreningen Gode Penge er at gøre op med vante forestillinger om, hvordan banksektoren fungerer. For mange er det børnelærdom, at de private banker spiller en vigtig samfundsmæssig rolle ved at videreformidle de penge, som folk sætter i banken til andre formål. Et dynamisk forhold mellem ind- og udlån, der sikrer, at pengene er i bevægelse.

Sådan fungerer det dog ikke længere, er foreningens budskab, som den i flere år har forsøgt at udbrede gennem bogudgivelser, medier og foredrag. I dag er private bankers udlån nemlig ikke afhængige af indlån og tilgængelig kapital. Når en privat bank udlåner penge, flytter den ikke eksisterende værdier, men øger i stedet den samlede pengemængde. De fleste banker har således også langt større udlån, end de har indestående, hvilket har været med til at skabe den gældsfælde, verden, ifølge Rasmus Hougaard, befinder sig i.

»De penge, normale mennesker bruger, bliver skabt af private banker, der derved er ved at overtage centralbanks-funktionen. Det er en af grundene til, at private husholdninger og virksomheder i dag har alt for meget gæld,« siger han.

Direkte kontakt til borgerne

At centralbankens pengepolitik øger uligheden, er ikke en vurdering forbeholdt kritikere af det nuværende pengesystem. I februar-udgaven af NOTAT anerkendte CBS-professor Jesper Rangvid, at stigende ulighed var en af konsekvenserne ved QE-programmet. Saxo Banks cheføkonom, Steen Jacobsen, udtalte sidste år til Information, at centralbankens pengepolitik kun var til gavn for de 20 procent rigeste i samfundet.

Ifølge Rasmus Hougaard kunne en måde at gøre op med den udvikling være at bruge de nyskabte centralbanks-penge til at give euro-landenes regeringer mulighed for at føre ekspansiv finanspolitik. Det kunne for eksempel være i form af øgede offentlige investeringer, der kunne sætte gang i jobskabelsen i Europa. En anden mulighed kunne være at sende penge direkte ind på EU-borgernes bankkonti efter et såkaldt helikopter-princip. En løsning flere parlamentsmedlemmer, ifølge Rasmus Hougaard, har foreslået ECB’s præsident Mario Draghi som et alternativ til det nuværende QE-program.

»Det afgørende er, at pengene kommer ud i den reale økonomi. Der skal ikke være private banker mellem centralbankerne og privatpersonerne, hvis deres pengeskabelse skal have nogen som helst økonomisk effekt. Centralbankerne skal have direkte kontakt til borgerne i samfundet«.