NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Dette nej fra to af de seks stater, der i sin tid lagde grunden til EU, lammede længe alle bestræbelser på at gennemføre forfatningen. Men den tyske forbundskansler Angela Merkel prøver alligevel på at få den igennem.
Det betyder ikke, at der skal foretages væsentlige ændringer i forslaget. Men man kan for eksempel give forfatningen et pænere navn. Hvis den vedtages i Lissabon, kan man kalde den Lissabon-traktaten.
Man kan også fjerne udfordrende artikler om fælles flag, fælles nationalhymne osv. Og man kan nøjes med at skrive, at chartret om grundlæggende rettigheder er bindende.
Endelig kan man foretage en mere konkret udformning af det såkaldte »nærhedsprincip« – det der i alle andre lande end Danmark kaldes »subsidiaritetsprincippet«.
Ifølge Justitsministeriet er der ni områder, hvor det nuværende forslag til forfatning indebærer overførelse af suverænitet. Og det er nok tvivlsomt, om alle disse punkter vil blive rettet.
Hertil kommer det moralske argument, at en vedtagelse af forfatningsforslaget vil gøre de danske undtagelser meningsløse. Og politikerne har gentagne gange sagt, at en ophævelse kun kan ske ved en folkeafstemning.