Støtten var nytteløs og topstyret

Professor ved Århus Universitet hudflettede EU’s strukturfonde i en udredning i 2003. Men det lagde ingen mærke til.
Af Erling Böttcher
7. oktober 2009

I 2003 udkom en lille bog i et anonymt omslag med den ikke mindre anonyme titel subsidiaritetsprincippet vendt på hovedet? Det blev ikke ligefrem en sællert. Ikke desto mindre indeholder bogen den hidtil eneste gennemgang af virkningerne af EU’s strukturpolitik – det vil sige politik for at styrke særlige områder af Europa eller af et land.

I bogen undersøger Jens Blom-Hansen, der i dag er professor i statskundskab ved Århus Universitet, de årlige 1270 millioner kroner som hvert år tilflød Danmark i årene 2000-2006 fra de fire fonde: Socialfonden, regionalfonden, landbrugsfonden og fiskerifonden.

Bogens konklusion er at den økonomiske gavn af støtten nærmest ikke kan måles. En anden effekt er dog så sikker at den afslutter bogens konklusioner: »Den eneste sikre effekt af EU’s indsats er en bureaukratisering af den politisk-administrative beslutningsproces.«

Den opsigtsvækkende konklusion vakte dog ingen opsigt, siger Jens Blom-Hansen i dag.

Et stille liv

»Det gik som med så megen anden forskning; det har begrænset gennemslag i offentligheden. Bogen levede et stille liv,« siger Jens Blom-Hansen til NOTAT.

Det stille liv gjaldt både før, under og efter Blom-Hansens bog om EU-støtten fra strukturfondene. Selv har han ikke beskæftiget sig med området siden udgivelsen af bogen, og ønsker derfor ikke at kommentere udviklingen siden da.

Nu er et nyt støtteprogram for årene 2007-2013 sat i gang, men der findes ingen forskning som følger det, eller skaber overblik over de mulige gevinster for samfundet som helhed.

Hans gennemgang var et led i den såkaldte magtudredning, en serie udredninger om hvem som egentlig har magt i Danmark som Folketinget bestilte i 1997 og som blev afsluttet i 2003.

Blom-Hansens analyse er derfor med særlig fokus på det såkaldte subsidiaritetsprincip om at beslutninger skal træffes på det lavest mulige niveau. Og det er ikke ligefrem tilfældet med EU’s strukturpolitik, som ellers navnet kunne antyde.

Tværtimod er EU-støtten stærkt styrende – eller med professorens ord »præget af overvågning og kontrol« og en planlægnings- og kontroltilgang som er »fremmed for dansk tankegang«. Der er nærmere tale om det omvendte subsidiaritetsprincip, hvor lokale og regionale emner fastlægges centralt i Bruxelles. Som modreaktion sker det som i forskningen kaldes ’de-koblede strukturer’ – »det vil sige at tingene i praksis reelt kører mere efter dansk tradition end det formelle set-up tilsiger,« bemærker professoren.

Ingen målbare effekter

Selvfølgelig kan man i en tabel se nogle støttebeløb, men sådan kan man ikke nøjes med at regne. I stedet skal man se på, hvad der ellers ville være sket – uden EU-støtten. Altså: Hvor meget havde de danske myndigheder bevilget og gennemført til samme formål, hvis ikke det havde været for EU-støtten? Det er svært at sige noget om, og derfor er konklusionen på de mange EU-midlers anvendelse da også: »Der er heller ikke nogen klar økonomisk effekt.«

Ligeledes får magtudredningen ikke øje på nogen egentlig politisk effekt af EU’s involvering:

»EU’s strukturpolitik bidrager ikke med nye løsninger på strukturpolitiske problemer i Danmark,« hedder det.