NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det skal være nemmere at udlicitere opgaver som i dag bliver løst af kommuner og regioner. Det sker når, eller hvis, Lissabon-traktaten træder i kraft.
En ny paragraf giver det juridiske grundlag for at lovgive om det som på EU-dansk kaldes for 'tjenesteydelser af almen økonomisk interesse'. Det er en præcisering som ikke findes i den gældende traktat. Med Lissabon vil enkelte medlemslande kunne stemmes ned, da beslutningerne skal træffes med kvalificeret flertal.
På den anden side skal de nye beføjelser ikke kunne overtrumfe det som medlemslandene og de lokale myndigheder beslutter sig for.
Det står også i Lissabon-traktaten, nærmere bestemt i protokol nr. 26.
Protokollen blev tilføjet efter at et flertal i Frankrig og Holland havde stemt nej til EU-forfatningen, som Lissabon-traktaten bygger på.
I en udtalelse fra februar i år, signeret Michael Schneider, konservativ politiker fra den tyske delstat Saxen-Anhalt, går udvalgets frustration ud over Kommissionen – EU's daglige ledelse.
Lokalpolitikerne vil vide hvad der gælder. De er ikke tilfredse med de forklaringer som Kommissionen hidtil er kommet med.
Regionsudvalget har bedt om en juridisk afklaring af om de lokale myndigheder bliver svækket, eller ej.
Michael Schneider konstaterer:
»Men Kommissionen begrænser sig til en række svar på ofte stillede spørgsmål (»freequently asked questions«) som selv om de kan være til hjælp, ikke har nogen retslig værdi.«
Det brede begreb tjenesteydelser af almen interesse (SGI – Services of General Interest) omfatter alt som på nogen måde kan administreres af offentlige og ofte lokale myndigheder; fra udbetaling af boligstøtte, til undervisning, hospitalsdrift, vandforsyning, affaldshåndtering, kollektiv trafik, vejarbejde, mv.
Det noget smallere begreb tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI – Services of General Economic Interest) omfatter de ydelser af almen interesse som man populært sagt kan tjene penge på ved at udlicitere.
Forskellen mellem de to begreber SGI og SGEI har sågar fået sit eget navn, og egen forkortelse; SSGI, forstået som Social Services of General Interest – sociale tjenesteydelser af almen interesse. Underforstået er at disse ydelser nok ikke kommer på tale i forhold til udlicitering – måske.
Da protokollen som skal berolige de lokale interesser, blev tilføjet Lissabon-traktaten, var det på opfordring fra den hollandske regering. De hollandske politikere som lige havde tabt en EU-afstemning, var bange for at de ikke kunne opretholde støtte til socialt boligbyggeri.
Så præcist blev det dog ikke formuleret. I protokollen kom der i stedet til at stå at:
»Traktaternes bestemmelser berører på ingen måde medlemsstaternes beføjelse til at levere, udlægge og tilrettelægge ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse.«
Og så er der åbnet op for kampen om at definere hvad der er hvad, og hvem der skal bestemme.
Udvalget vil også holde samarbejdet mellem forskellige kommuner udenfor udbudsreglement og andre EU-bestemmelser.
Udvalgets kritiske udtalelse afsluttes med nogle forholdsvis skarpe vendinger, hvor Kommissionen anklages for en »beklagelig mangel på forståelse for lokale og regionale myndigheders behov.«
Og så beder Udvalget Kommissionen om at »nedtone eller helt og holdent at fjerne de fortolkningsmeddelelser som man hidtil er kommet med.«
Jesper Kansbod, som arbejder med indre markedssager på Sveriges repræsentation i Bruxelles, er ikke bekendt med nye initiativer i sagen fra Kommissionen, eller fra det svenske formandskab.
Senest gav Kommissionen lyd fra sig i sagen i 2007. Det var inden den første irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten, og inden finanskrise og markedsregulering kom på den politiske dagsorden. u
(fra møde i Kommunernes Landsforenings Internationale Udvalg 5. februar 2009)
»Med forbehold af artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 93, 106 og 107 i nærværende traktat og i betragtning af den plads, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager i Unionens fælles værdinormer, og den rolle, som de spiller med henblik på at fremme social og territorial samhørighed, sørger Unionen og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområde og inden for rammerne af traktaternes anvendelsesområde for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver. Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure disse principper og vilkår, uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af traktaterne at levere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser.«
(NOTATs understregning)
De høje kontraherende parter, der ønsker at understrege vigtigheden af tjenesteydelser af almen interesse, er blevet enige om følgende fortolkende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:
Artikel 1
Unionens fælles værdier med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, omfatter især
- nationale, regionale og lokale myndigheders vigtige rolle og vide skønsbeføjelser med hensyn til at levere, udlægge og tilrettelægge tjenesteydelser af almen økonomisk interesse så tæt på brugernes behov som muligt
- diversiteten i forskellige tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og forskellene mellem brugernes behov og præferencer, der kan være et resultat af forskellige geografiske, sociale eller kulturelle situationer
- et højt niveau med hensyn til kvalitet, sikkerhed og overkommelige priser, lige behandling og fremme af universel adgang og af brugernes rettigheder.
Artikel 2
Traktaternes bestemmelser berører på ingen måde medlemsstaternes beføjelse til at levere, udlægge og tilrettelægge ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse.
(NOTATs understregning)