NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU bruger hvert år næsten 9 milliarder kroner til at støtte køb af nye fiskerfartøjer og skrotning af de gamle. Det er ikke så mange penge i EU's budget, men beløbet svarer cirka til det beløb som EU's forbrugere køber fisk for hvert år. Fisk, forbrugeren altså allerede har betalt penge for via skatten.
Det betyder dog ikke, at fiskerne oplever gyldne tider med rundhåndede checks fra Bruxelles. Tværtimod kører de fleste af EU's fiskerflåder med tab eller meget lav indtjening og lav løn – fordi der ikke er så mange fisk tilbage. EU er nødt til at importere samme mængde af fisk fra ikke-europæiske farvande som der fanges i EU's farvande. Branchen presser derfor på for kortsigtede beslutninger om mere offentlig støtte og højere fiskekvoter.
»Den onde cirkel med overfiskning, overkapacitet, dårlig økonomi og kortsigtede løsninger er fortsat og stigende,« understreger den danske ekspert Thomas Højrup.
Thomas Højrup er professor på Københavns Universitet, ikke i fiskeri, men i etnologi. Det vil sige, han forsker i kulturelle forskelle i levevis og opfattelser, herunder har han indgående forsket i de europæiske fiskerbefolkninger.
Højrup skelner mellem to hovedformer for fiskeri.
På den ene side det mobile lang-distance fiskeri, hvor store veludrustede flåder kan fiske, opbevare og transportere fisk over store afstande. Et fiskeri, som Europa har haft tradition for i over 600 år. Langdistance-fiskeriet er i dag organiseret som almindelig kapitalistisk industri med investorer, aktieselskaber, profitskabelse, arbejdsgivere og lønmodtagere.
På den anden side er der det kystnære fiskeri, som stadig praktiseres i de mange små kystsamfund rundt omkring i Europa. Fiskeriet er organiseret som andele hvor båd, udrustning og hvert besætningsmedlem får en andel af overskuddet. Det er stadig 80 procent af de tilknyttede til fiskeriet, som har med den form for fiskeri at gøre. Dette fiskeri lever af at sætte friske fisk til salg på markedet så snart de er fanget.
Men EU-Kommissionen gør sig tanker om, at et system med individuelt omsættelige kvoter (IOK – eller på engelsk ITQ) skal være et middel imod over-kapaciteten. Tanken er, at man skal kunne eje en fiskekvote, og købe og sælge den, lige som man kan eje, købe og sælge et hus.
»Den form for privat ejendomsret over fiskeressourcerne vil imidlertid bidrage til, at den kapitalstærke fiskeindustri vil udkonkurrere det kystnære fiskeri,« siger Thomas Højrup.
Der går også et andet perspektiv tabt; nemlig kvaliteten af fiskene.
E-fisk indbringer langt højere priser end A-fisk. Forbrugerne efterspørger både E-fisk og A-fisk, men til forskellige formål. A-fisk importeres til Europa i store mængder fra andre dele af verden, hvor denne fisk kan købes til relativt lave priser. E-fisk skal være fløjet ind til Europa for at konkurrere med de europæiske E-fisk.
Det betyder, at jo større en del af de europæiske fiskebestande, som er forbeholdt E-fiskeri, desto større er den værdi, der kan udvindes af ressourcen.
Thomas Højrup foreslår, at så meget som muligt af Europas begrænsede og truede fiskebestande forbeholdes E-fiskeri, foretaget fra de utallige små fiskersamfund langs kysterne i Europa. Det vil føre til en optimal udnyttelse af ressourcerne, en bedre kvalitet for forbrugeren, og en bæredygtig økonomi i de små kystsamfund.
Visionen kræver, at man opgiver alle tanker om, at alle fiskerfartøjer skal industrialiseres og kapitaliseres.
Der er også et økologisk perspektiv: E-fisk kræver lettere udrustning, som ikke beskadiger fisken, hvilket også giver mindre skade på havbunden og havets planteliv.
Hvis man vil undgå stigende kapitalisering og gældsætning i fiskerisektoren, kunne man gøre det ved at styre dem i EU-kvote puljer, der stadig er ejet af staten, men lejet ud til den registrerede fisker i de enkelte samfund. Med denne fremgangsmåde undgår rederne den tunge gæld, mens der samtidig er et markedssystem, der tager udgangspunkt i forbrugernes behov, mener Thomas Højrup. u
Kilder: På hjemmesiden www.havbaade.dk/fiskeriet.html kan man læse mange bidrag fra Thomas Højrup til fiskeripolitikken.
Artiklen her er baseret på to foredrag: »E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme.« Indlæg i forbindelse med reform af EU's fiskeripolitik. EU-Parlamentet 16. marts 2010.
»European Life-Modes at Sea: The EU's Fisheries Policy as Human Tragedy or Triumph?«, foredragsrækken »Europe beyond Europe«, Københavns Universitet, 20. april 2010.