ARTIKLER


Dansk Energi: Klimalov på dansk niveau nytter ikke

REPORTAGE: Miljøorganisationerne NOAH og INFORSE foreslår en halvering af CO2-udledningen inden 2020 i den nye, danske klimalov. ”Uambitiøst”, hvis vi ikke får Europa med, mener Lars Aagaard fra Dansk Energi.
Af Ida Zidore
15. oktober 2012

»Jeg synes, I er for uambitiøse".

Det var budskabet fra adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard, da han fredag sad til højbords med politikere, forskere og klimaaktivister i Nationalmuseets festsal for at drøfte den nye, danske klimalov, som forventes fremsat i 2013.

»Vi skal have det op på et internationalt plan, eller i det mindste europæisk, ellers er det ikke ambitiøst nok. Og så skal det skrives ind i Grundloven, så det bliver juridisk bindende«, sagde han til de omtrent 50 fremmødte.

Formålet med debatmødet var blandt andet at præsentere arrangørernes forslag - miljøorganisationerne NOAH (Friends of the Earth Denmark) og INFORSE (International Network for Sustainable Energy) - om reduktionsmål på 50 % inden 2020, 90 % inden 2030 og 100 % inden 2050.

Og arrangørerne fik da budskaberne klart igennem - dog ikke uden kritik fra især Lars Aagaard.

Ikke klar til europæisk klimalov
De fremmødte politikere, forskere og interessenter i debatpanelet var uenige om mere end bare målsætningen for en dansk klimalov.

SF's Steen Gade var hurtig til at dementere Lars Aagaards kritik af hele formålet med en national lovgivning:

»Jeg er enig i, at det ville være bedre med en klimalov på europæisk eller internationalt plan«, sagde Gade, »men vi er jo ikke klar til det! Vi skal have instrumenterne på plads først, og det kan en dansk klimalov være med til.«

Også klimakoordinator Kim Ejlertsen fra NOAH, der er medforfatter til udkastet fra organisationen, rettede kritik mod DE-direktøren:

»Til Lars Aagard må jeg bare sige, at nationalstaterne nu engang er det sted, hvor regulering fungerer bedst. Danmark kan være med til at trække EU frem mod mere ambitiøse målsætninger. EU har jo ikke ligefrem haft stor succes med at regulere på klimaområdet«, sagde han.

Pas på "ikke-beslutningerne"
Også Per Clausen fra Enhedslisten kom arrangørerne til undsætning:

»En ambitiøs, international plan i dag er at samles med de lande, der vil - i stedet for at vente på de store FN-aftaler. Det betyder jo ikke, at man ikke bagefter kan lægge pres på de internationale organisationer«, sagde han og fortsatte:

»Der træffes mange beslutninger i dette land, som opstår ved at man ikke træffer en beslutning. Ikke-beslutninger er også beslutninger«, sagde Clausen med en slet skjult appel til at få handlet i en fart.

Men at handling næppe opstår før "alle" er med, herskede der blandt mødedeltagerne stor enighed om. Til det sagde Lars Aagaard:

»Jeg repræsenterer kapitalisterne, men man kan være kapitalist på mange måder. Vi ønsker bæredygtig energi, men på et forretningsmæssigt grundlag. Det skal I have en snert af forståelse for, hvis I vil have os med«.

Han sluttede:

»En privat virksomhed er som regel til at overtale, hvis en lov gør mindst ligeså ondt ovre hos konkurrenten. Derfor er det vigtigt med bindende aftaler«.

FAKTA:

Danmark har som de øvrige EU-lande forpligtet sig til at nedbringe CO2-udslippet med 20 procent i 2020, men SRSF-regeringen er gået endnu videre. I regeringsgrundlaget står der, at udledningen af drivhusgasser skal være nedbragt med 40 procent i 2020.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) tager nu første skridt i forsøget på at få vedtaget en klimalov, som efter planen skal vedtages i 2013.

I forårets energiaftale blev politikerne enige om de første 34 procent. Nu skal de sidste seks procent hentes i forbindelse med den kommende klimalov.