NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det kommunale selvstyre har i løbet af de seneste år mistet noget af sin luft. Det skyldes blandt andet Danmarks tilslutning til EU's finanspagt, skriver redaktør Rasmus Nørlem Sørensen i denne måneds leder.
Efter kommunalreformen i 1970 stod det kommunale selvstyre i Danmark stærkt. Kommunerne fik betydeligt ansvar inden for uddannelse, sundhed, miljø og erhvervsfremme, og kom i det hele taget til at spille en central rolle i udviklingen af den danske velfærdsstat. Måske vigtigst af alt havde kommunerne kontrol over skatteindtægter og udgifter.
Meget vand er løbet i åen siden. Efter VK-regeringens kommunalreform i 2007 har indtægterne været holdt i stram snor af skattestoppet. Og for at den nuværende statsminister i 2012 kunne sætte sin underskrift på EU's finanspagt, måtte Danmark vedtage en budgetlov, der yderligere begrænser de økonomiske handlemuligheder for stat, regioner og kommuner.
Det er netop det økonomiske råderum, der er kernen i det kommunale selvstyre, påpeger økonom Henrik Herløv Lund på side 8-9 i denne måneds NOTAT. Han frygter, at centraliseringen af de økonomiske beslutninger medfører en afpolitisering af kommunerne - og det har konsekvenser for nær-demokratiet. For hvorfor stemme til kommunalvalget, hvis kommunerne ikke har indflydelse på det, der virkelig betyder noget?
Det er selvfølgelig at stramme den. Med der er unægtelig mindre og mindre tilbage af det kommunale selvstyre. Ifølge Kommunernes Landsforening påvirker alene EU over halvdelen af sagerne i de kommunale bestyrelser. Hvordan denne indflydelse udmønter sig, kortlægger vi på side 4-5 i bladet.
Et omstridt eksempel på EU's indflydelse på kommunerne er udbudsreglerne. De er til for at sikre fair og fri konkurrence, men betyder også en hulens masse bureaukrati for kommunerne, der for at undgå klagesager ofte ender med at bruge et hav af ressourcer på juridisk detaljerytteri. Noget tyder på, at det kan lette med EU's nye udbudsdirektiv. Læs på side 6-7.
En udfordring ved den politiske centralisering af beslutninger til Bruxelles er, at lovgivningen skal gælde i vidt forskellige, europæiske kommuner. En fransk mini-kommune har med et budget på omkring en halv million kroner som eneste store opgave at vedligeholde mindesmærker, mens Næstved har et årligt budget på ni milliarder. Det skaber udfordringer for de danske kommuner, der i stigende grad er begyndt at markere sig som lobbyister i Bruxelles - senest København. Målet er at brande byen, og gerne hente penge hjem.
Kommunerne har indset, at de ikke længere styrer egen båd. I stedet forsøger de at påvirke den europæiske sejlretning, men spørgsmålet er, om det nytter. Læs med og bliv klogere.