NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Her kan du læse en kort beskrivelse af alle de retsakter, danskerne umiddelbart stemmer om den 3. december til valget om retsforbeholdet.
Danskernes største kritikpunkt af frihandelsaftalen med USA er frygten for, at vi kan blive nødt til at åbne vores markeder for genmodificerede varer. Det viser en undersøgelse foretaget af Svenskt Näringsliv.
Europols direktør Rob Wainwright ønsker beholde Danmark som medlem af samarbejdet – også hvis et flertal skulle stemme nej. Hvordan må politikerne beslutte, siger han.
Loven som danskerne skal stemme om den 3. december er næsten klar. Retsforbeholdet ophæves og erstattes med en tilvalgsordning plus politiske løfter i to led om en eventuel asylafstemning.
Bliver retsforbeholdet afskaffet, omdannet eller består det stadig efter et eventuelt ja d. 3. december? Det afhænger af øjnene, der ser. Der er en krig på ord igang, som forvirrer mere, end den oplyser.
10 retsakter er i første omgang valgt fra, når danskerne skal stemme til december. De koster penge og kommer ikke herboende danskere synderligt meget til gode, men sikrer derimod grundlæggende rettigheder til andre EU-borgere.
Der er meget lovgivning at holde styr på, når danskerne skal tage stilling til, om vi skal erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Få et overblik over de vigtigste ændringer, hvis vi stemmer ja den 3. december.
Ja til at afskaffe retsforbeholdet = Nej til dansk deltagelse i EU’s asyl- og indvandringspolitik. Aftalen mellem de fem ja-partier bryder normal logik ved folkeafstemninger. Overraskende at de tør, siger ekspert i politiske forlig. En kattelem i aftalen står muligvis på klem for deltagelse alligevel.
Hvilken retspolitik i EU vil ja-partierne kæmpe for i fremtiden? Og hvorfor skal vi ikke stemme om hele retsforbeholdet? Det har NOTAT spurgt alle ja-partierne om.
Nej-partierne er enige om, at det vil være bedst at beholde retsforbeholdet, men deres syn på, hvordan EU’s fremtidige retspolitik skal se ud, er meget forskellig.