NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Et ja vil give Folketinget magt til at vedtage mere EU-lovgivning på retsområdet. Omvendt vil et nej umiddelbart sætte os udenfor centrale dele af EU’s retspolitik.
Ny EU-lov om terrorisme skal baseres på et tættere samarbejde med Tyrkiet. Støtter af den kurdiske organisation PKK kan se frem til hårdere straffe.
For nogle politikere kan det være svært at tale om et så kompliceret emne som retsforbeholdet. Men heldigvis findes der et par stykker, som forstår den svære kunst at skære helt ind til benet.
Den 11. runde af forhandlinger om TTIP blev afsluttet i sidste uge. Det er svært at sige hvad der konkret er aftalt, da det ikke er offentligt. Ifølge EU-Kommissionen selv er der sket store fremskridt. Hvorvidt miljø, virksomheder eller begge dele løber med sejren er dog stadig uklart.
I hvert fald ifølge det nordiske erhvervsliv.
Polen blev dannet i 900-tallet, og landet var i lang tid et svagt fyrstendømme. I juni 1989 blev der efter ungarsk eksempel holdt frie valg, der førte til et ikke-kommunistisk styre. Men hvad er der egentlig sket i Polens historie?
Op til det polske valg den 25. oktober står kampen mellem de nationalkonservative favoritter i oppositionen og det klassisk økonomisk liberale regeringsparti.
Alternativets EU-politik er under udvikling, men allerede nu melder Folketingets nyeste parti klart ud: EU skal fylde mere på klima- og flygtningedagsordenen, og Danmark skal være med.
Hvis EU’s asylpolitik går ”væsentligt videre” end i dag, vil tre ud af fem ja-partier stille en ny folkeafstemning i udsigt. Radikale og SF holdes uden for ændring af afstemningsloven.
RETSFORBEHOLD. 42 dage før folkeafstemningen er det uklart, hvad danskerne skal stemme om. De fem aftalepartier er ikke afklarede, om lovteksten skal være retsligt bindende eller bare udvides med en politisk erklæring.