NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Aldrig har det været vigtigere at diskutere demokrati end nu, da vi er på vej gennem den største krise siden anden verdenskrig. Som amerikanerne siger: Never waste a good crisis. Kriser skal bruges til forandring, og det gælder ikke mindst i europæisk sammenhæng, hvor behovet for større folkelig inddragelse og hurtig handling...
Læs mere
Hvad har budgetloven, som bygger på EU’s finanspagt, betydet for kommunerne?
Mere styring af det offentlige forbrug, og det er der behov for. Vi havde jo allerede lavet en sanktionslov, som adresserede den problemstilling, så man kan sige at budgetloven bare cementerer behovet for en benhård styring af økonom...
Læs mere
FINANSPAGT. Rundt omkring i de 98 kommuner er kommunalvalgkampen i fuld gang. Men hvor meget er der egentlig at stemme om? Ifølge økonom Henrik Herløv Lund har SRSF-regeringens budgetlov, der er en del af EU-landenes finanspagt, taget luften lidt ud af det kommunale selvstyre.
Finanspagtens krav er, a...
Læs mere
NOTAT/BERLIN. Det er muligt, at Grækenlands brug af euroen, og hele EU-samarbejdets fremtid, bliver afgjort i Centralbanken i Frankfurt, eller i Bruxelles’ korridorer. Men det er heller ikke helt uvigtigt, hvad der sker på 3. sal i baggården i Greifswalder Strasse 4, i Berlin.
Her i bydelen Prenz...
Læs mere
Det kan være svært at forstå, hvordan EU skal kunne komme ud af krisen. Men forandringen starter måske netop i det øjeblik, man forestiller sig, hvordan verden også kunne se ud.
Danskeren Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory (CEO) havde med hjælp fra den irske økonom Andy Storey gjort et ...
Læs mere
Der var vrede blandt de 300 i forsamlingen, og der var fortvivlelse. Der var frustration, men også en smule håb. Men mest af alt var der en søgen efter en vej for at komme videre.
Mange var kommet fra Europas periferi: Irland, Portugal, Spanien og Grækenland – de lande, som er hårdest ramt af krisen.
Det skriver professor Christen Sørensen i en gennemgang af Finanspagten, der net...
Læs mere
Søndag den 6. maj kom der nybrud i Europa. Valgene i særligt Frankrig og Grækenland viste, at økonomisk disciplin ikke kan stå alene. I Frankrig vandt socialisten François Hollande på en platform om at skabe vækst i Europa. I Grækenland reagerede vælgerne skarpt mod de hårde besparelser ved at rykke mod fløjene.
<...
Læs mere
Opskriften på, hvad EU-landene skal sætte i stedet for nedskæringer, er ligetil: De skal øge efterspørgslen og investere sig ud af krisen.
Men selv med et massivt politisk flertal bag, ville det være meget vanskeligt at gennemføre. Det seneste års kriselovgivning, og de grundlæggende spilleregler, lægger ste...
Læs mere
Vi ved, hvad stramningernes og eurokrisens Europa behøver. Mere demokrati og retfærdighed. Mere miljøansvar.
Vi ved en hel del om de nødvendige reformer.
Hvis et land kommer ud i et underskud, der overstiger de fastsatte grænser, skal der udskrives valg, så det bliver befolkningerne selv og ikke hverken EU-Kommissionen eller EU's 27 regeringschefer, der skal afgøre, hvad et land skal gøre.
Det skriver professor Christen Sørensen i en gennemgang af Finanspagten, der net...
Læs mere
I et interview i Politiken den 2. januar 2012 tager Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, klart afstand fra Europagten og opfordrer i det hele taget til, at Danmark holder sig så langt fra den hårdt ramte euro som muligt.
Han siger i interviewet, at hans parti er begejstret for de oprindelige grundeleme...
Læs mere
»Det her er ikke mit Europa«. Under denne overskrift kritiserer tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen Europagten i Politiken for 19.12.2011. Han betegner den som en ensidig økonomisk politik, der gennemføres uden om EU’s institutioner og uden en åben, folkelig debat om vejen ud af Europas gældskrise.
...
Læs mere
Den tidligere overvismand Christen Sørensen er dybt utilfreds med den debat, der er om Europagten. Det kan man læse i Informations artikel for 14. december 2012 »Euro-skeptiske økonomer: Vi kan sagtens stå uden for EU-pagt«.
»Det er dybt tvivlsomt, at debatten fyldes af ‘eksperter’, som siger, at ...
Læs mere
Spørgsmålet om en ny finanspagt deler vandene på venstrefløjen. Nikolaj Villumsen, Europaordfører for Enhedslisten, er ikke i tvivl:
»For mig at se skal aftalen helt forkastes. Den bygger på en borgerlig nedskæringspolitik, og jeg kan ikke se, at den vil gøre noget godt for europæiske ...
Læs mere
I disse uger diskuteres en ny finans-traktat. Formålet er angiveligt at overvinde den dybe krise i euro-konstruktionen ved at berolige »markederne«. I dag er den højeste dommer jo ikke befolkningerne, men derimod disse mystiske »markeder«, som agerer i dybeste hemmelighed og stort set uden kontrol.
Finans-tr...
Læs mere
Bundlinjen er simpel nok: Landene skal som hovedregel have et statsbudget i balance eller i overskud. Den »strukturelle balance« i statens udgifter må ikke udvise et underskud på mere end 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP.
Dette krav skal skrives ind i de deltagende landes love på en »permanent må...
Læs mere
EU's nye strammeraftale blev besluttet, men ikke færdigforhandlet eller indgået, på topmødet den 8.-9. december i Bruxelles. En færdig aftale skal efter planen vedtages på et topmøde i marts.
Danmarks forhold til aftalen vil blive et tilbagevendende spørgsmål i løbet af foråret. Her er aftalens in...
Læs mere
To centrale begreber i traktaten mangler en klar definition, men en afklaring vil næppe komme inden traktaten er trådt i kraft.
Det fremgår af regeringens svar på spørgsmål stillet af Folketingets Europaudvalg.
Det ene begreb er "strukturelt budgetunderskud" - selve krumtap...
Læs mere
I 2011 gav pensionsskatten Danmark en ekstra indtægt på ikke mindre end 30 milliarder kroner. Det betød, at den offentlige danske gæld røg ned under EU's magiske grænse på 3 procent af bruttonationalproduktet. Men så heldige vil vi ikke altid være. Det siger professor...
Læs mere
I et indlæg på Project Syndicate den 30. januar 2012 advarer Javier Solana om, at vi grundlæggende står med et valg mellem besparelser eller Europa. Med den nuværende håndtering af krisen er vi i risiko for at miste både arbejdspladser, social sammenhængskraft og gøde jor...
Læs mere
De liberale regeringer, der dominerer EU, benytter sig af krisen til at skære ned på velfærdsstaten, det siger talsmanden for en af de tre store fagforeninger i Belgien, David Van Bellingen, til NOTAT.
Belgien oplevede i går den første store generalstrejke siden 19...
Læs mere
Aftalen mellem foreløbig 25 af de 27 EU-lande - alle undtagen Storbritannien og Tjekkiet - indebærer, at de danske vælgere sandsynligvis ikke skal spørges om den danske deltagelse.
Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret siger til DR, at fordi aftalen ikke er overstatslig - det vil sige en del a...
Læs mere
Når EUs stats-og regeringschefer mødes i Bruxelles på mandag, skal de forsøge at blive enige om en ny mellemstatslig aftale om bedre budgetkontrol. Den hidtil "hellige" grænse på højst 3 procent underskud per år skal strammes yderligere.
»Essensen i aftalen er, ...
Læs mere
Den finske udenrigsminister Erkki Tuomioja har i en blog fremsat en voldsom kritik af den planlagte finanstraktat, oplyser EUobserver.com den 17. januar 2012. Ifølge udenrigsministeren er traktaten i bedste fald unødvendig og i værste fald skadelig.
Tuomija kritiserer især bestemmelsen ...
Læs mere