NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der stilles langt større krav ved bistanden til Vietnam og Tanzania, end der gør ved EU's støtte.
Det siger den tidligere danske rigsrevisor Henrik Otbo, der i dag er dansk medlem af Den Europæiske Revisionsret. Det kan man læse i Berlingske for 4. februar 2013 under overskriften »EU-revisor: Ingen tjekker om støttemi...
Læs mere
Hvad bør EU’s rolle være udenrigspolitisk?
»EU’s udenrigspolitiske rolle bør være begrænset til at forestå forhandling af frihandelsaftaler med andre dele af verden. Udenrigspolitik bør derudover være et nationalt anliggende, for det er så nært forbundet med et lands suverænitet.«
Er der ordentligt...
Læs mere
Den internationale menneskerettighedsorganisation Amnesty Internationals talsmand for EU-udenrigspolitik, David Nichols, har undersøgt og sammenholdt EU’s forskellige politikker over for Mellemøsten og Nordafrika. Han fremhæver, at EU gennem flere kanaler har sendt anseelige beløb til ...
Læs mere
Hvad bør være EU’s rolle på den udenrigspolitiske scene?
»EU skal være med til at sikre balancen i det globale magtbillede. EU har noget særligt at byde på i den forbindelse, fordi vi har en tradition for at håndtere politik med ”blød magt”. Vores udfordring er til gengæld, at vi skal stå sammen om vores mål...
Læs mere
»Du giver mad, og bagefter tager du det tilbage, du har givet«. Sådan forklarer Hamadou Abdou fra nomadeforeningen AREN (Association pour la Redynamisation de l’Élevage au Niger), EU’s politik over for Afrika. Han fortsætter:
»EU investerer massivt i at gøre os mere modstandsdygtige ove...
Læs mere
For en del år siden blev EU's landbrugsstøtte lagt om. I stedet for at give støtte til korn, smør, mælk og kød ville man nu først og fremmest give støtten til de arealer, hvor fødevarerne blev produceret. Hensigten var at få landmændene til at skære ned på deres produktion, så EU slap for de problemer, som en alt for ...
Læs mere
I november var det blevet den tid igen, hvor EU’s revisorer som vanligt underkendte EU’s regnskaber. For 16. år i træk vendte Unionens revisorer tommelfingrene nedad ved synet af regnskabet for 2009, hvor forklaringerne på over en tredjedel af det samlede bevilgede beløb på ca. 260 milliarder kroner rummede fejl. Regn...
Læs mere
EU's landbrugsstøtte udgør omkring 40 procent af EU's budget, og Kommissionen ønsker, at den skal fortsætte efter 2013, oplyser EUobserver.com 11.10.2010. Men der skal ændres på fordelingen af støtten.
Landene i det østlige Europa skal have mere, og de gamle EU-lande skal have mindre. Samtidig vil man skære ...
Læs mere
EU får sine penge fra medlemsstaterne. Store økonomier betaler mere end små. De enkelte landes bidrag udregnes på baggrund af, hvor meget, der bliver handlet for (landets momsgrundlag), og størrelsen af landets BNI (Bruttonationalindkomst, er den årllige indkomst for et lands indbyggere). Der kommer også no...
Læs mere
EU får sine penge fra medlemsstaterne. Store økonomier betaler mere end små. De enkelte landes bidrag udregnes på baggrund af, hvor meget, der bliver handlet for (landets momsgrundlag), og størrelsen af landets BNI (Bruttonationalindkomst, er den årllige indkomst for et lands indbyggere). Der kommer også no...
Læs mere
EU får sine penge fra medlemsstaterne. Store økonomier betaler mere end små. De enkelte landes bidrag udregnes på baggrund af, hvor meget, der bliver handlet for (landets momsgrundlag), og størrelsen af landets BNI (Bruttonationalindkomst, er den årllige indkomst for et lands indbyggere). Der kommer også no...
Læs mere
EU bruger hvert år næsten 9 milliarder kroner til at støtte køb af nye fiskerfartøjer og skrotning af de gamle. Det er ikke så mange penge i EU's budget, men beløbet svarer cirka til det beløb som EU's forbrugere køber fisk for hvert år. Fisk, forbrugeren altså allerede har betalt peng...
Læs mere
Nogle af tallene ser sådan her ud:
93 procent af al opfisket torsk i Nordsøen bliver fanget inden fiskene når at gyde.
88 procent af alle fiskebestande udnyttes over det grænseniveau, som betyder, at bestanden svinder ind.
54 procent af 46 forskellige arter i Middelhavet er tru...
Læs mere
Nogle af tallene ser sådan her ud:
93 procent af al opfisket torsk i Nordsøen bliver fanget inden fiskene når at gyde.
88 procent af alle fiskebestande udnyttes over det grænseniveau, som betyder, at bestanden svinder ind.
54 procent af 46 forskellige arter i Middelhavet er tru...
Læs mere
Bogen hed »Det tavse hav« (»Tyst hav« på svensk), en hentydning til den amerikanske biolog Rachel Carson som skrev »Det tavse forår« (Silent spring) i 1962, en bog, der blev et startskud for den moderne miljøbevægelse.
Biologen Carson advarede mod fugledød på grund af pesticider i landbruget.
...
Læs mere
EU bruger hvert år næsten 9 milliarder kroner til at støtte køb af nye fiskerfartøjer og skrotning af de gamle. Det er ikke så mange penge i EU's budget, men beløbet svarer cirka til det beløb som EU's forbrugere køber fisk for hvert år. Fisk, forbrugeren altså allerede har betalt peng...
Læs mere
Bogen hed »Det tavse hav« (»Tyst hav« på svensk), en hentydning til den amerikanske biolog Rachel Carson som skrev »Det tavse forår« (Silent spring) i 1962, en bog, der blev et startskud for den moderne miljøbevægelse.
Biologen Carson advarede mod fugledød på grund af pesticider i landbruget.
...
Læs mere
Nogle af tallene ser sådan her ud:
93 procent af al opfisket torsk i Nordsøen bliver fanget inden fiskene når at gyde.
88 procent af alle fiskebestande udnyttes over det grænseniveau, som betyder, at bestanden svinder ind.
54 procent af 46 forskellige arter i Middelhavet er tru...
Læs mere
Bogen hed »Det tavse hav« (»Tyst hav« på svensk), en hentydning til den amerikanske biolog Rachel Carson som skrev »Det tavse forår« (Silent spring) i 1962, en bog, der blev et startskud for den moderne miljøbevægelse.
Biologen Carson advarede mod fugledød på grund af pesticider i landbruget.
...
Læs mere
EU bruger hvert år næsten 9 milliarder kroner til at støtte køb af nye fiskerfartøjer og skrotning af de gamle. Det er ikke så mange penge i EU's budget, men beløbet svarer cirka til det beløb som EU's forbrugere køber fisk for hvert år. Fisk, forbrugeren altså allerede har betalt peng...
Læs mere
Modsat resten af verden er landbrugets 'bidrag' til drivhuseffekten både i EU og i Danmark blevet væsentligt mindre siden 1990, især på grund af miljøkrav og (heraf følgende) mindre brug af kunstgødning. En anden vigtig forklaring er at antallet af kvæg er faldet markant i E...
Læs mere
Kampen er ikke helt fløjtet i gang endnu – men parterne puster sig op, markerer deres styrke, og bag kulisserne i Kommissionen foregår den vigtigste kamp allerede, før offentligheden, de nationale parlamenter og EU-Parlamentet kommer på banen. De mange danske politikere, som i valgkampe siger at ...
Læs mere
Modsat resten af verden er landbrugets 'bidrag' til drivhuseffekten både i EU og i Danmark blevet væsentligt mindre siden 1990, især på grund af miljøkrav og (heraf følgende) mindre brug af kunstgødning. En anden vigtig forklaring er at antallet af kvæg er faldet markant i E...
Læs mere
Kampen er ikke helt fløjtet i gang endnu – men parterne puster sig op, markerer deres styrke, og bag kulisserne i Kommissionen foregår den vigtigste kamp allerede, før offentligheden, de nationale parlamenter og EU-Parlamentet kommer på banen. De mange danske politikere, som i valgkampe siger at ...
Læs mere
Kampen er ikke helt fløjtet i gang endnu – men parterne puster sig op, markerer deres styrke, og bag kulisserne i Kommissionen foregår den vigtigste kamp allerede, før offentligheden, de nationale parlamenter og EU-Parlamentet kommer på banen. De mange danske politikere, som i valgkampe siger at ...
Læs mere
Modsat resten af verden er landbrugets 'bidrag' til drivhuseffekten både i EU og i Danmark blevet væsentligt mindre siden 1990, især på grund af miljøkrav og (heraf følgende) mindre brug af kunstgødning. En anden vigtig forklaring er at antallet af kvæg er faldet markant i E...
Læs mere
Spredt rundt på fem adresser i Bruxelles findes 27 danskere med en klar opgave: Gør gavn for baglandet derhjemme, helst i form af tilskud fra EU's kasser eller i form af nyttig hjælp og kontakter i EU.
Mens opgaven er enkel, er udførelsen til gengæld hverken nem eller enkel. Af mange g...
Læs mere
Penge fra EU's fonde flyder i en lind strøm ud over danske projekter, men ikke helt så meget som tidligere. Danmark modtager efter udvidelsen af EU til 27 lande f.eks. ikke længere penge fra den pulje som skal hjælpe mere tilbagestående regioner op i udviklingsniveau. Men vi modtager fortsat penge under de...
Læs mere
Ingen ved helt præcist hvor mange puljer, fonde og støtteordninger som egentlig findes i EU-systemet og hvor mange projekter de forskellige ordninger rent faktisk støtter. Kommissionen kan ikke svare præcist på spørgsmålet, men henviser normalt til at ordningernes administration er uddelegeret ti...
Læs mere
For blot et år siden – i sommeren 2008 – var prisen på mælk højere end i lang tid. Men siden da er det gået tilbage. Prisen på mælk er faldet med 40 procent, og det gør ondt på de landmænd, der fremstiller mælk.
Det har ført til voldsomme protester, især i Frankrig og Tyskland. Og på landbrugsministrenes mød...
Læs mere
I løbet af de seneste fem år har de såkaldte EØS-lande, Norge, Island og Liechtenstein bidraget med 8,7 milliarder kroner i regional støtte i EU’s nye medlemslande.
Norge finansierer 97 procent af EØS-støtten der fordeles til EU’s 12 nyeste medlemmer, såvel som Gr...
Læs mere
Den regionale og kommunale dimension vil få en større placering i EU’s lovgivning, siger tidligere EU-kommissær og nyvalgt formand for EU-Parlamentets udvalg for regionaludvikling, Danuta Hübner. Fra 2004 til 2009 var hun kommissær for regionalpolitik. I juni blev hun valgt som et af de 50 polske...
Læs mere
I 2003 udkom en lille bog i et anonymt omslag med den ikke mindre anonyme titel subsidiaritetsprincippet vendt på hovedet? Det blev ikke ligefrem en sællert. Ikke desto mindre indeholder bogen den hidtil eneste gennemgang af virkningerne af EU’s strukturpolitik – ...
Læs mere
Som den eneste danske kommune har Kalundborg oprettet sit eget EU-kontor i Bruxelles. At dømme efter de projekter, netværk og initiativer som er sat i værk, ser det ud til at have været en overmåde god investering.
Borgmester Kaj Buch Jensen er da også ganske tilfreds med sat...
Læs mere
Efter at EU's landbrugsstøtte blev omlagt fra produktstøtte til direkte tilskud, har problemet med overskud af fødevarer været væsentlig mindre end før.
Den internationale krise har imidlertid ændret på dette forhold, og ifølge Jyllands-Posten for 16.4.2009 har EU nu købt og oplagret 51.000 tons smør og give...
Læs mere
Der sker næppe ret meget med EU's landbrugsstøtte før 2013. Det fremgik af det møde, som EU's landbrugsministre holdt den 28.11.2008.
Kommissionen havde foreslået, at støtten til de største landmænd blev beskåret med 45 procent, og at de mellemstore og små landmænd fik deres støtte beskåret med henholdsvis 2...
Læs mere
Begejstringen for EU i de nye medlemslande er ikke helt så stor som den har været.
Men i de fleste lande er det stadig over halvdelen af befolkningen der synes at medlemskabet af EU er en god ting. Og sammenligner man holdningen i de nye medlemslande med de 15 gamle, er der mere EU-bege...
Læs mere
Vi er i landsbyen Pekowo ved Zukowo, 20 km. syd for Gdansk. 40-årige Marian Stenzel har sagt ja til at fremvise sin polske farm til NOTAT. Cykler i et antal så det ligner en mindre skole, springer i øjnene. Cykelparken tilhører de fire børn på gården, tre drenge på 16, 12 og 7 år og en datter på 14 år. Også de store e...
Læs mere
Billederne af små ekstremt tilbagestående landbrug med manden bag den oksetrukne træplov gik Europa rundt da jerntæppet faldt i 1989, og igen før Polen skulle ind i EU i 2004. Men oksekærren var en myte om polsk landbrug. Den var (og er) kun et billede på en del af landbruget, nemlig de små brug ...
Læs mere
Efterhånden som den polske industri bliver opdateret til moderne europæisk standard, bliver det tydeligere at landet har et kæmpe transportproblem. Hvad nytter det at producere gode og billige varer, når de kun langsommeligt flyttes langs underdimensionerede hullede polske småveje?
...
Læs mere
Landbrugsstøtte. De stigende priser på foder og de faldende priser på svinekød førte i november 2007 til at EU indførte støtte til eksport af svinekød. Det skete efter krav fra Frankrig og Polen.
Danmark protesterede fordi det ville være et brud på EU’s bestræbelser på at erstatte støtt...
Læs mere
»Da jeg blev valgt til EU-Parlamentet i 1999, var landbrugsstøttens andel af EU-budgettet på 47 procent, og når vi passerer 2013, vil støtten kun være 32-33 procent. En tredjedel er skåret væk, eller omlagt, det synes jeg er ret godt skuldret.«
Sådan siger Niels Busk (V) som er det eneste danske medlem af Eu...
Læs mere
Tabellen viser hvordan landbrugsstøtten var fordelt i 2006 mellem EU’s medlemslande. Fire lande står alene for over halvdelen af støtten. Frankrig indtager suverænt førstepladsen med over 20 procent og er traditionelt fortaler for at fastholde støtteordningerne. Tyskland er også stormodtager, men betaler samtidig det ...
Læs mere
At afkoble støtten fra produktionen har været en katastrofe. Det mener Regis Hochart, talsmand for Confederation Paysanne som er den næststørste landbrugsorganisation i Frankrig.
Fødevaresuverænitet er nøglepunktet i deres program. Det betyder at et land eller en gruppe af lande skal h...
Læs mere
I en opsigtsvækkende artikel i »The Washington Trade Dally« den 1. april 2008 blev det afsløret at de langtrukne forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen (WTO) nu er ude af dødvandet, og en ny aftale lige om hjørnet mellem organisationens 148 medlemslande. I 2001 indledtes den såkaldte Doha Udviklingsru...
Læs mere
At de almindelige europæiske skatteydere betaler dyrt for den fælles landbrugsstøtte, er almindelig kendt. Mindre kendt er det at den største del af støtten, den direkte indkomststøtte, slet ikke går til den almindelige landmands overlevelse. De fleste af disse penge går i stedet til ...
Læs mere
Hvis man tror at man kan afvikle støtten over en kort årrække, så har man totalt fejlvurderet de politiske kræfter i langt de fleste medlemslande.
Det siger Mariann Fischer Boel, landbrugskommissær, og tidligere landbrugsminister. Hun er ikke uenig med den danske regering som i sit regeringsgrundl...
Læs mere
»Vi vil se en mere liberalistisk verden, hvor støtteordninger er under afvikling, men også et landbrug hvor vi stiller større krav til dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og i det hele taget landbrugets bidrag til samfundet. Måske vil økologien få en mere fremtrædende rolle.«
...
Læs mere
2,2 millioner kroner (300.000 euro) og så heller ikke en øre mere. Sådan foreslog EU-Kommissionen for fem år siden et loft for hvor meget den enkelte landmand skulle have ret til i støtte fra EU – hvert år. Men den gik ikke. Der var slet ikke opbakning fra medlemslandenes regeringer til at lave en sådan begrænsning.
...
Læs mere
Da EU blev grundlagt i 1958, var det som en toldunion der skulle omfatte både industri og landbrug. Og landbruget blev taget med efter krav fra Frankrig.
Man vidste på forhånd at den stærke vesttyske industri ville få store muligheder i et frit marked for industrivarer. Fr...
Læs mere
Ændringen af EU's landbrugsstøtte i 1992 var en revolution. Når de færreste lagde mærke til den, skyldtes det nok at EU's udgift til støtten i store træk blev ved med at være den samme. Men for landmændene havde den stor betydning.
I stedet for at få støtte gennem høje priser fik de nu en direkte ...
Læs mere
Næste år kommer prins Joachim, greve Christian Moltke, gårdejer Jens Hansen og andre danske modtagere af EU's landbrugsstøtte på internettet.
De fleste af dem er der i og for sig allerede. På adressen www.farmsubsidy.org har journalister oprettet en database med de oplysnin...
Læs mere
Både miljø- og forbrugerorganisationer og tænketanke pressede i 2003 på for en ændring af EU's landbrugspolitik til fordel for folkesundheden, men forhandlingerne dengang om en ny støttepolitik skævede ikke meget i den retning. I 2008 åbnes ballet igen. Der skal tages nye beslutninger på højt plan om fremti...
Læs mere
BUDAPEST (NOTAT) – Skatteyderne i EU skal have mulighed for at se hvem som får hvad i støtte fra den omfattende landbrugskasse. I dag gælder denne åbenhed om støttemodtagere kun i kraft af nationale love i Danmark og i fem andre medlemslande – Sverige, Holland, Letland, Slovakiet og Slovenien.
Åbenheden for...
Læs mere
I et interview med Financial Times 30.12.2006 bebuder landbrugskommissær Mariann Fischer Boel at en lang række af de nuværende tilskudsordninger vil bortfalde i de kommende år. Hun har allerede foreslået en afskaffelse af EU’s pligt til at opkøbe overskuddet af produktionen af majs, og i løbet af 2007 vil hun foreslå at m...
Læs mere
EU lægger nu pres på Danmark og Tyskland for at træffe en beslutning om Femern-broen inden årets udgang. Ellers skal de to lande ikke regne med at få EU-støtte til anlæg af broen, oplyser Jyllands-Posten 10.10.2006.
EU kan i princippet yde op til 20 milliarder kroner til anlægget, der...
Læs mere
Fra 2008, eventuelt 2009, skal det gøres kendt med navns nævnelse hvem der får gavn af landbrugsstøtte og hvem der modtager udbetalinger fra andre typer af fonde.
I dag er det kun tilfældet i medlemslande hvis nationale lovgivning tillader den slags åbenhed.
...
Læs mere
»Generelt er der ikke ...
Læs mere
Den estiske kommissær Siim Kallas, med ansvar for administration og svindelkontrol, prøver på at få gennemført nye regler for udbetaling af EU-støtte:
Alle som får penge fra EU's budget skal kunne identificeres med navn.
Navnene på modtagere af landbr...
Læs mere
EU-kommissionen overvejer nu at lave en fælles base for alle EU-lande, som oplyser hvor meget de enkelte landmænd får i støtte fra EU. Det er tanken at basen skal stå klar allerede til januar 2007, oplyser euobserver.com 31.8.2006.
Ved en tidligere behandling af spørgsmålet var Tyskla...
Læs mere
Kommissær Danuta Hübner har nu fremsat et forslag til, hvordan EU's regionalstøtte skal fordeles i årene 2007-2013, oplyste Financial Times 14.7.2006.
Langt den største modtager vil blive Polen, der vil få cirka 445 milliarder kroner, mens nr. 2, Spanien, vil få cirka 235 milliarder. Italien komm...
Læs mere
EU-landene vil tjene cirka 15 milliarder dollars om året – knap 90 milliarder kroner – hvis de halverer landbrugsstøtten og giver andre landes landbrug fri adgang til deres marked.
Det siger den vestlige samarbejdsorganisation OECD i en rapport, der beskrives i Berlingske Tidende 16.6.2006.
En af forfa...
Læs mere
Hvis ikke de danske landmænd fik tilskud fra EU, ville de i 2005 have haft underskud, oplyser deres organisation Dansk Landbrug ifølge Jyllands-Posten 7.6. 2006.
Landbrugenes indtjening var nemlig kun 4,1 milliarder kroner, mens tilskuddet fra EU er på cirka 7 milliarder kroner.
Ifølge Jyllands-Posten 6.6.2006 giver den nye landbrugsstøtte helt urimeligt administrativt besvær, fordi EU har fastlagt at alle med over 0,3 hektar jord kan få udbetalt støtte.
Det betyder at Direktoratet for FødevareErhverv i tusinder af tilfælde bruger flere penge på at administre...
Læs mere
EU's landbrugsreform har gjort det langt tydeligere end før, at de store landmænd modtager langt større støtte end de små. Det har især vakt forargelse i lande som har offentliggjort hvor meget de forskellige får.
Det har nu fået landbrugskommissær Mariann Fischer Boel til at foreslå...
Læs mere
Landbrugsavisen oplyser 17.5.2006 at arealerne med sukker er gået ned med 18,7 procent, efter at man har vedtaget at EU’s betaling for sukker skal nedsættes med 37 procent.
Det betyder at arealet med sukker er formindsket med 3.390 kvadratkilometer – et område på størrelse med Fyn.
...
Læs mere
Eksportstøtte. Selv ordet lyder lidt hengemt, som om nogen glemte at slette det, den dag EU's ordbog skulle revideres. Eller også er det bare fordi man uvægerligt kommer til at tænke på 1980'ernes kornlagre, vinsøer og smørbjerge? EU's eksportstøtte har nemlig sin rod i det behov der opstod, da...
Læs mere
Et af de senere års mest omtalte eksempler på absurditeterne i EU's landbrugs- og eksportstøttesystem stammer fra den Dominikanske Republik. I den internationalt prisbelønnede DR-dokumentar Den dyre støtte, blev mælkesituationen i den caribiske østat blotlagt på en måde der fik de fleste til at spærre øjne...
Læs mere
Det var et erklæret mål med fællesmarkedets dannelse i 1957 at landbrugsstøtten skulle styrke landbruget, så man kunne brødføde de europæiske befolkninger. Man skulle ganske enkelt forøge landbrugets produktivitet, sikre landbefolkningerne en rimelig levestandard, sikre forsyningerne...
Læs mere
Denne regnfulde og forblæste martsdag har nok de færreste lyst til at tage de få skridt fra terrassen og ned til stranden, hvor Vesterhavets bølger rammer land. Til gengæld forstår man hvorfor 250 dage på havet hvert år har sat sig spor i...
Læs mere
Som bekendt er det lykkedes danske journalister at få at vide, hvem der får glæde af den støtte, som EU giver til danske landmænd.
Andre steder er det ikke så let at få den slags oplysninger. Det har Notats tidligere medarbejder Brigitte Alfter måttet sande, oplyser Flensborg Avis 11.3.2006
Hun bad i 2...
Læs mere
I forbindelse med Østudvidelsen foretog EU en nedskæring af støtten til landdistrikterne med det resultat, at beløbet til landskabspleje faldt fra 1,1 milliard til 800 millioner kroner.
Det fik den virkning, at en række tilskud til miljøvenlig drift af landbrug faldt bort, hvilket efter manges mening har haft k...
Læs mere
EU har bebudet at prisen på sukker vil blive nedsat med 36 procent i løbet af de næste år. Det har fået Danisco til at lukke sin sukkerfabrik i Assens. Fabrikken står for knap en tredjedel af den samlede produktion af sukker i Danmark.
Herefter er kun fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing Falster tilbage. Det be...
Læs mere
Alene i år 2004 fik det dansk-svenske mejeriselskab Arla 435 millioner kroner i eksportstøtte, og over halvdelen af denne støtte blev brugt til at sælge mælkeprodukter i fattige lande, skriver Information 18.1.2006 i artiklen »Arla: Vi sælger, hvor det ikke er forbudt.«
Det...
Læs mere
Det dansk-svenske mejeriselskab Arla er ikke i almindelighed kendt for det gode.
Det er arvtageren efter Mejeriselskabet Danmark – det senere MD Foods – der op igennem 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne fik slagtet det ene mejeri efter det andet ved at give lokkende tilbud til andelshavern...
Læs mere
Landmænd med malkekøer har altid fået en overdådig støtte fra EU. Men støtten er trods alt blevet mindre med årene, skriver Berlingske Tidende 9.1.2006
Hvor støtten endnu så sent som i 2002 udgjorde 45 procent af mælkelandmændenes indtjening, var andelen i 2004 faldet til 34 procent.
...
Læs mere
En fransk forskergruppe er nået frem til at EU's støtte til de franske landmænd sammenlagt sikrer dem 90 procent af deres indkomster, skriver Economist 10.12.2005
Men støtten er yderst skævt fordelt.
Dyrkere af kvalitetsvin får således kun 8 procent af deres indk...
Læs mere