NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU's håndtering af Cypernkrisen har været kaotisk. Ikke bare på Cypern, men over hele Europa breder sig en usikkerhed, om borgernes penge er sikre i EU's banker.
NOTAT sætter i majnummeret fokus på problemstillingen. Vi spørger, om EU kan styre bankerne og den finanskapital, der får mere og mere spekulativ karakter. Læs mere
”Kapitalmarkedsunionen” var et varmt samtaleemne i Bruxelles længe inden, nogen overhovedet vidste, hvad det mere præcist handlede om.
Da EU-Kommissionen blev skiftet ud i slutningen af 2014, var det et af den nye formand Jean Claude-Junckers store slagord – at markederne for penge og finanspapirer skal integreres mer...
Læs mere
Ved stats- og regeringschefernes seneste topmøde i Bruxelles i december var valutaunionens fremtid et af de syv emner på dagsordenen, men havnede helt i skyggen af de øvrige seks, primært flygtningekrisen.
Oplægget var ellers ambitiøst nok: Senest i 2025 skal der være gennemført en økonomisk og monetær union med et bu...
Læs mere
Royal Bank of Scotland (RBS) er en af Europas største banker. 82 procent af den er ejet af den britiske stat efter en redningsaktion i 2008, da banken var ved at gå fallit.
I midten af januar i år advarede RBS’ analytikere bankens investorer:
”Sælg alt undtagen statsobligationer, der bliver trængsel ved udgan...
Læs mere
For knap otte år siden brød finanskrisen ud. I de efterfølgende år gik hele 13 procent af EU’s BNP til at pumpe penge ind i nødlidende banker. Over 12.000 milliarder kroner gik fra statskasserne til bankerne i årene 2008-2012 ifølge tal fra Kommissionen bragt i den britiske avis The Telegraph.
Den slags nødhjælp kan i...
Læs mere
Den Europæiske Centralbank (ECB) sidder på mange måder tungt på pengene i EU. Den styrer renten, og beslutter om den vil give milliardlån til store banker eller ej. Det er magt, der vil noget, så der har længe været et pres på ECB for at få indført etiske regler, der matcher institutionens voksende betydning.
I 2015 v...
Læs mere
Det var en historisk begivenhed i EU-regi, da Den Europæiske Centralbank (ECB) i januar sidste år lancerede en ekspansiv pengepolitik af hidtil uset karakter. Det konkrete tiltag hedder kvantitativ lempelse, på engelsk quantative easing (QE), og går ud på, at ECB forsøger at sætte gang i den europæiske økonomi ved at trykke n...
Læs mere
De europæiske banker mangler i den grad egenkapital, men det bliver skjult bag bankernes egne vurderinger af risici ved udlån og placeringer (investeringer, valutakøb, spekulationer og så videre). Det er de hidtil sluppet godt fra.
Det er den korte version af en analyse fra Jakob Vestergaard, forsker ved DIIS (Dansk I...
Læs mere
EU-Kommissionen nedsatte i 2012 en ekspertgruppe ledet af den finske nationalbankdirektør Erkki Liikanen, der skulle vurdere EU’s banksektor.
Gruppen anbefalede, at almindelig bankdrift som indlån og udlån bliver adskilt fra investeringer, så samfundet bliver skærmet fra konsekvenserne af spekulationsdrevne bankkrak. ...
Læs mere
BANKVÆSEN. For to år siden pakkede Kim Valentin sin kuffert og hoppede på et fly til Strasbourg. Selveste EU-Kommissæren for det indre marked, Michel Barnier, havde indvilget i at mødes for at drøfte Kim Valentins forslag om en smiley-ordning for banker.
Privatråd...
Læs mere
Men hvorfor er bankerne blevet så store? Vi skal tilbage til 1980’erne, da politikerne begyndte af afskaffe og ændre de regler, der skulle styre pengesektoren. Dereguleringen har siden muliggjort såkaldte ”finansielle supermarkeder”, dvs. banker med aktiviteter, som før blev drevet i adskilte virksomheder. Banker sælger nu og...
Læs mere
En mulighed er at indrette særlige virksomheder (banker), der modtager overskudsmidler (i form af bankindskud), og låner pengene videre. I det tilfælde er det bankens opgave at sikre sig, at låntagerne kan betale lånet tilbage.
En anden mulighed er at indrette særlige markedspladser, hvor pers...
Læs mere
Jeg indleder med at spørge økonomi- og finansministeren, om ikke hun var overrasket over, at de store planer om ”en dyb og egentlig økonomisk union” faldt fra hinanden på december-topmødet. Hun havde trods alt – som medlem af økonomi-ministrenes råd ECOFIN – været med til at arbejde ...
Læs mere
Det var lige på målstregen. EU’s regeringsledere havde sat sig for at blive enige om bankunionen inden nytår, og på et topmøde den 13.-14. december lykkedes det så at få taget det første skridt, et fælles europæisk banktilsyn.
Nu skulle EU være klædt på til at se bankerne e...
Læs mere
I Jyllands-Posten for 9. februar 2013 advarer professor Caspar Rose fra CBS mod EU's bankunion, som han ikke mener, at Danmark skal tilslutte sig. Det siger han i artiklen »Finansrådet: Danske banker skal med i bankunionen, men...«
»Danmark er gået foran på egen hånd og har et udmærket tilsyn. Vi har ikke så mange sto...
Læs mere
Mens de danske banker gennemgående har støttet tanken om en bankunion i EU, er realkreditinstitutterne bekymrede. Det fremgår af en artikel i Børsen 12. december 2012 »Realkredit frygter bankunion«.
»Det danske realkreditsystem er meget vanskeligt at forklare i udlandet, og der er derfor en klar risiko for, at modelle...
Læs mere
De islandske skatteydere kommer ikke til at betale for, at den islandske bank Landsbanki krakkede i oktober 2008, hvad der betød, at 340.000 skatteydere i Holland og England mistede de penge, som de havde indskudt i Landsbankis datterselskab Icesave – en udgift der blev dækket af den hollandske og engelske stat.
De to...
Læs mere
Et dansk ja til den af EU foreslåede bankunion vil sandsynligvis kræve en folkeafstemning. Det siger professor ved Copenhagen Business School, Jesper Rangvid. Hans udtalelser står torsdag den 1. november 2012 i Børsen under overskriften »Grundlov truer dansk ja til bankunion«.
Jesper Rangvid begrunder sin opfattelse m...
Læs mere